2. dag i arbejdsprøvningen.

Nu har jeg været afsted 2 dage af 4 timer. Første dag var sådan set bare lidt introduktion, lidt forklaring om hvad der er planer for jeg skal udfører. Jeg er en ekstra ansat, en der ikke er en oprindelig stilling til, da midlerne er små i gymnasierne, dog erfarer jeg, der er behov for en der kan tage vare på de opgaver jeg kan gøre. At jeg ikke kan gøre det hele alene pt., det er meget naturligt, skal lige have en håndsrækning, det er jo mange år siden, mine tanker har været vendt i denne retning.

Jeg har været rundt og set depoterne, jeg har fået nøgle til disse, og nu er det så min opgave at få de forskellige borde i kemisk lab. gjort klar til diverse øvelser.  Det er et stort kaos, ingen har husket at rydde op efter sig, intet er blevet sat tilbage til de pladser hvor de blev taget. Ting der er defekte er ikke blevet smidt ud. Det er derfor der er brug for en labotoriebetjent/mutter.

Jeg glæder mig til at arbejde med disse opgaver, det er meget spændende, måske er der lige 1 ting jeg skal have styr på med mig selv. Der er ikke kollegaer, jeg e jo ikke lærer, jeg er ikke pedel, jeg er ikke rengøringsassistent, jeg er ikke blandt personalet i administrationen, og jeg er selvfølgelig ikke elev. Dvs. jeg er meget alene.

Kan jeg det?

Er jeg for social til at være alene?

Nå, jeg er da ikke blevet spurgt om jeg vil blive efter 26. september endnu, så det er da først der jeg skal tage det op til overvejelse, ikke i dag. Heldigvis, for i dag kan jeg ikke føle hvor meget det vil vægte for min beslutning, alt er jo interessant endnu, så der mangler ikke kollega kontakten, men når hverdagen kommer, hvad så? Derfor bliver det noget der igen skal tages op i september.

Resten af ugen er også oprydning, varebestilling etc. der bliver mine opgaver. Jeg har ikke fået min pc endnu, det bliver en stationær, glemte at spørge om jeg kan få en mouse trapper, nå men det er småting, det bliver jo først i næste uge jeg kommer i gang.

Jeg nyder at der er noget jeg skal afsted til hverdag.

No Comments

Skriv et svar