2. Pinsedag

Var ligge gået i gang med morgenkaffen, pludselig kom jeg i tanke om mine vinduer i stuen trængte til at blive vasket (hihi). Det er et sydvendt parti, derfor skulle det være nu, ellers ville det først blive til weekenden jeg ville kunne springe på dem, i aften er der booket en aftale.

I går fik min yngste datter og jeg gjort det smukt hos min mor, samtidig fik hun lige det medicin hun manglede, og gangse rigtigt, det virkede allerede første dag.

Jeg nød turen til Skjern, jeg har husket at dryppe øjne og tage min næsespray, ingen svie i øjnene i går aftes, dog er jeg lettere stoppet i næsen. Jeg blev ikke irriteret når vi passerede raps markerne, jeg nød turen.

Idag skal jeg have lidt styr på mit hjem, fundet alle nuldermændene, vinke farvel til dem, nyde min altan, nyde de sidste sommerlige solstrejf, og byde foråret tilbage.

Ved ikke om jeg springer på lidt faglitteratur, eller venter til i morgen, det er lidt om laboratoriesikkerhed. Det er 9 år siden jeg sidst har arbejdet som laborant, der er jo sket meget, intet er på rygraden, og det er noget helt andet end det jeg beskæftigede mig med, jeg nu skal igang med, jeg var jo ikke blevet rutineret laborant. Det jeg ved jeg skal begynde med er mærkningen af væsker/opløsninger. Først er det stoffes betegnelse, en klassificering, en mærkning, et cas-nr., et EØF-nr, et index-nr., og sidst anmeldelse, dato og initialer for hvem der har fremstillet opløsningen.

I dag må bekendtgørelse om klassificering, emballering og mærkning af kemiske stoffer og produkter vel ligge tilgængelig på nettet. Jeg har en gammel mappe, Lovtidende A – 1993 – hæfte 153, der er kommet løbende ændringer frem til dec. 1996, herefter er mappen ikke blevet ajourført. Nå, min nye chef ved jeg ikke har arbejdet med dette i 9 år, han har mig gratis, så, jeg bruger min tid på mig selv i dag, og venter til i morgen, ser hvor meget jeg skal repatere, jeg glæder mig som et lille barn.

Sad lige og tænkte over dybden omkring arbejdsopgaver. Når jeg slapper af, glæder mig til at komme på arbejde, bare glemmer tiden på jobbet, så er det, når opgaven er en udfordring, at deadline ikke er lige om hjørnet, når jeg har tiden til at finde frem til en løsningsmodel, hvor jeg skal søge viden, søge hjælp hos et netværk. Det er en jobbeskrivelse jeg elsker, snævre deadline og gentagelser trives jeg ikke med.

Fortsat god pinse.

No Comments

En kommentar her betyder meget for mig - tak