5 dage lyder jo ikke af meget, og nu er der taget hul på den 6. dag i september, den 6. dag af dette efterår, og jeg synes allerede det er lang tid siden vi skrev august.
Hvad er der sket siden sidst.
Fredag den 1. september
Der var der Open by Night i Holstebro. Da vejret var godt og yngstepigen spurgte om jeg ville med hende og børnene derned, valgte jeg at takke ja. Der var så meget underholdning for børnene dernede. Temaet var Grøn Open by Night. De aktiviteter der var for børnene, var blandt andet en del af sportsklubberne der gjorde reklame for det de kunne byde på, muligheden for at fange krabber og smage selvfangede rejer, hoppeborg, smagsprøver fra gårdbrug, levende musik mm. Og tænk sig, vi var dernede i hele 3 timer, det er vildt. Det var en fornøjelse med det gode vejr.
Lørdag den 2. september
Her var vejret dejligt om formiddagen, her cyklede jeg ned i byen og fik købt en masse af alt det jeg lige stod og manglede fra specialbutikkerne, og en smule fra den bydels Rema. Blev lidt forsinket i forhold til planen, der var en aftale kl. 14.00, heldigvis nåede jeg det jeg ville inden aftalen, for den var vigtig.
Min ligusterhæk var ikke blevet klikket siden medio juni 2022, jeg kan desværre ikke selv, skal have hjælp, og var ikke lige hjemme den dag boligselskabets hækkeklipperfolk var her. Yngstepigen og Otto tog en tørn og en genbo gjorde det sidste. Det blev lidt gråt og vinden var kølig til sidst. Vi nåede i mål. Har så lige hørt af omveje at vi muligvis fremover får et tilbud fra boligselskabets hækkeklipperfolk i god tid før de kommer, hvor vi kan tilmelde os, selvfølgelig for egenbetaling, så jeg ikke skal trække på yngstepigen, og selv samle haveaffaldet, det glæder jeg mig til.
Søndag den 3. september
Der fik jeg intet lavet udover noget praktisk, læst og lyttet til bøger, kigget rundt i blogland, den smule jeg hjalp med ved hækkeklipningen lørdag, slukkede lige lidt af lyset for mig søndag. Kun lidt, vigtig pointe. Og ja, jeg følte vinden var kold, og så først det fulde lyst sidst på eftermiddagen, desværre var trætheden på det tidspunkt ramt, så ja, dagen blev bare sådan.
Mandag den 4. september
Dagen begyndte præcis som jeg ønskede det med masser af glæde over sandalerne stadig er i brug, den lette sommerjakke fik lov at blafre i vinden på vej til job, og den + cardigan var i cykelkurven på vej hjem. Efter min frokost cyklede jeg i Bilka, der var tilbud på det vaskemiddel jeg bruger, en god besparelse, og søndag tømte jeg lige mine depoter. Skønt at få på lager igen, Det kunne jeg få på det røde lyn, hjem uden at vælte, skønt.
Da jeg sad og spiste ringede yngstepigen, med besked om hun sad som nr. 38 til lægevagten, barnebarnet Frida var væltet på cykel, højre arm var fuldstændig deform ved albuen, og spørgsmålet var, og det var så farligt at det gav lov til at komme først i køen, det mente jeg ikke. Barnebarnet Otto, var meget bekymret, og det var vennerne også. Vi talte lidt sammen, og mærkede min datter gerne ville have 1 med hvis hun nu mistede overblikket, altså bare for en sikkerhedsskyld. Det blev et ja herfra, uden at tænke over konsekvenserne.
Frida blev sendt til Gødstrup. Da vi kom, var det direkte til røntgen, her var kort ventetid, kunne se min datter var hårdt ramt, heldigvis klarede Frida det så godt, ingen måtte røre, hun gjorde det hele selv, og ja, hun kendte hende der var derinde, det gjorde det hele nemmere.
Derefter kom vi ud til venteværelset til skadestuen. Den var lang altså køen, og dog, ikke for os, Frida blev hurtigt vist ind til en seng på skadestuen, det hed gipsrummet, det var dejligt så er vi da snart på vej hjem, og overskuddet til at være om Frida blev stort igen. Hun er for øvrigt en bestemt “dame”, bare jeg rørte den raske arm, skældte hun ud, sagde nogle ting der ikke behøver at blive refereret, den samme besked fik yngstepigen, var det en læge eller sygeplejerske sagde hun intet, bare vendt lige lidt. En sygeplejerske fik givet hende noget smertestillende, og andre små fortællinger. Fik skrevet ind det ind i journalen der var behov for, talt med yngstepigen mm. Der kom så en læge fra skadestuen, det var desværre med en lidt nedtyngende besked, Frida skulle opereres, havde nogle skruer i albuen, gå med gips mm. Dog ville han gerne have det bekræftet af en læge fra OP der var god til knogler. Da denne læge kom, var det med en lidt mere nedtyngende besked, for ja, Frida skulle opereres, og ja, præcis som beskrevet, gipsen ville så komme af om 4 uger, men der var ingen kontaktsport i 3 mdr. Dvs. både fodbold og mountainbike var slut for denne sæson. Den sidste nedtyngende besked var, ingen narkose før om minimum 6 timer grundet lidt multijuice og en mandel. Altså operationen blev først tirsdag morgen. Dvs. Frida kunne nå at sove 5 timer i egen seng, og det ville hun gerne, da Otto jo lige skulle vide hvad der skete, derfor fik hun lige en gips på der kunne støtte og holde armen i den stilling den skulle være, og en slynge på, så venstre arm var fri for at støtte.
Tirsdag den 5. september
kl. 6.30 var det afgang til Gødstrup. Kl. 7.20 fik Frida en seng på Afdeling A1-stue 19. Der var igen en masse snak med sygeplejerske mm. det var meget det samme som på skadestuen, og ja, ting der allerede var håndteret der, såsom begyndende smertedækning, trylleplaster til drop, mm.
Endelig kom der besøg af læge der fortalte det samme som var blevet fortalt aftenen før. Senere kom narkoselægen, hun fortalte det samme som Frida allerede vidste, hun er jo ørebarn, har fået lagt dræn og fået fjernet polypper, det skal jo fortælles.
Tiden var lang, og det var svært med fasten, vi yngstepigen og jeg, måtte ikke drikke, spise mm. Heldigvis kiggede #danskehospitalsklovne forbi. Der var mange sjove indslag. Da jeg tog et billede, havde de leget med Fridas fødder, husker bare ikke hvilke navne det nu var de fik. De gjorde Frida meget mere glad, hun glemte trætheden, hun var virkelig blevet opmuntret, al tristheden der viste sig i glimt forsvandt.
Endelig kort før middag, dukkede en portør op, jeg gik i venterummet og yngstepigen gik med i narkosen. Trylleplasteret virkede perfekt, droppet blev lagt, og Frida gik selv op på operationsbordet sammen med Thea.
Yngstepigen og jeg fandt hinanden i foyeren, hyggede med lidt frokost mm. vente tilbage til venterumsdelen til opvågning.
Kl. 13.19 vendte vi alle tilbage til afdeling A1-stue 19, til endnu flere timers ventetid. Den blev slået hen med flere ture til foyeren, køkkenet hvor der kunne hentes vand, te og kaffe til vi voksne, juice yoghurt til Frida, og en franskbrødsmad m/hamburgerryg fra madbestillingen inde på den IPad der hænger på alle ene værelser, her var der også fundet en masse fornøjelse for Frida, til at slå ventetiden ihjel. Hen på eftermiddagen kom #kidsAid forbi med masser af tryllerier, hvilket igen fik Frida til at føle hun var midtpunkt på en glad og spændende måde. Altså det er okay at være på hospitalet, for de hjælper jo med at gøre en rask igen, og alle er bare så søde, selvom der sker noget der gør ondt mm.
Tiden gik, og aftenvagten var mødt ind, den efterfølgende operation Fridas læger skulle tilgå, burde være overstået, valgte vi at ringe efter en sygeplejerske. Hun vendte tilbage med en lidt nedslående besked, den ene læge var gået hjem, den anden ind i en ny operation, den gode nyhed var, Frida ikke var blevet skåret i, og operationen var forløbet godt. Hun kunne udskrive med nogle forskellige informationer, blandt andet om smertedæknings periode, slyngebrug til gipsarmen, hvornår gipsen var stærk nok til at skrive på, med ny indkaldelse i e-boks hvor gipsen fjernes, besked om ingen kontaktsport i 3 mdr. Endelig kunne vi vende næsen hjemad. Alle var trætte, revsede lidt af hinanden i bilen på turen hjem.
Det var et par lange dage. Da jeg landede her på matriklen, var alt bare brændt ud, lyset var fuldstændig slukket, energien på 0, pyha. Sov straks da jeg landede på puden, og en undskyldning til yngstepigen for jeg bare kunne fjerne fokus.
Da jeg vågnede, var både lys og energi kun halvt opladet, derfor måtte jeg lige trække stikket. Skal til læge kl. 14.00, og heldigvis var det muligt. Tusind tak. Nu kan jeg mærke mig selv igen. Har bare intet foretaget mig udover dette indlæg og ja, læst et par blogs her og der. Tænker jeg vil spise tidligt frokost så jeg ikke skal stresse ned til lægen.
Ved jeg gik glip af det smukke sensommervejr i går, derfor må jeg lige suge en masse ind i dag, ved det tænder lyset og giver gode muligheder for god opladning til de kommende dage.
God september, sensommer og onsdag.
Sikke da noget med Frida. Godt at operationen gik godt. Håber du er ved at være ovenpå igen. Kan godt forstå det er hårdt.
Tusind tak Lene. Pyha ja, hun klager stadig over smerter periodisk og er derfor smertedækket med både ipren og pamol, dog så lidt som muligt, yngstepigen er så meget imod medicin til børn. Dog ved hun godt det ikke kan undlades her. Frida var i skole i et par timer i går fredag, desværre fik hun smerter ca. 15 minutter før yngstepigen hentede hende.
I dag har Frida dog mod på at være med kort tid til Pride i Holstebro. Ja, nu er Holstebro kommet med på kortet over Pride.
Puha en omgang for Frida. Og så er det slut for nu med hendes sport, det er heller ikke rart. Men det kommer nok igen til foråret.
Hvor er det godt, at du kan være der for den lille familie, også selvom det tærer på dine kræfter.
Tak, og nu er gipsen kommet af, armen er ikke helt strakt, det kommer.
Jeg holder meget af mit guld, “glemmer” konsekvenserne når vi står lige midt i det.