Det var ikke planen. Måtte dog lige ændre lidt på rutinerne. Det kostede lige 5 dage.

Det var et par nætter med manglende søvn pga. for megen uro/smerte i kroppen, til jeg kunne finde ro til søvn/hvile. Det koster altid lidt tid at vende tilbage til mine hverdagsrutiner. Arbejde bliver passet, det samme gør familien, alt andet bliver tilsidesat, til jeg igen kan sove og finde ro, trods uro/smerte. Der er bare perioder, hvor jeg ikke kan håndtere det, hvorfor, godt spørgsmål. Skal vi ikke aftale, sådan er det, og det i en kombination med kronisk udbrændthed, giver dage, hvor der bare ikke er overskud overhovedet, at jobbet og familien får min tilstedeværelse, og resten af tiden, bliver brugt til at få mig/hele mig, tilbage, hvis jeg husker at gøre det langsomt, eller med små skridt, så ved jeg, det er rette tidspunkt. Vælger jeg de helt store skridt, bliver det hoppen over, og det fungere ikke 🙂

Lige nu har jeg gang i vaskemaskinen, og lytter til regnvejrsjazz.  

Skal på farten senere i dag, ikke arbejde, det er Grundlovsdag, og på min arbejdsplads er det en helligdag iflg. den overenskomst jeg er ansat under. Så arbejdsugen har kun været 3 dage. Og jeg er jo tilbage på jobbet, det har vi alle været siden 10. maj.

Ønsker jer alle en god fredag / Grundlovsdag. 

4 Comments

  • Madame 5. juni 2020 at 08:58

    Det er godt, at du har måder at takle rutinerne – stille og roligt. Jeg bruger selv traveture, som giver en dejlig fred og ro.
    Ha’ en rigtig god weekend

    Reply
    • Abildjyden
      Abildjyden 5. juni 2020 at 09:25

      Vi har alle vore måder. Jeg har også traveture med i mine rutiner.
      Ikke da jeg fik konstateret kronisk udbrændthed, men mener det var i 2012, fik jeg en guide til, hvordan kroniske smerter kunne flyttes i baggrunden, og i 2015 fik jeg bygget videre så den kroniske udbrændthed fyldte mindre i min hverdag, hvis jeg lyttede indad, huskede det jeg var glad for, undlod fylde ord som skal / bør etc. og fandt glæden i at sige PYT.
      Tak og i lige måde

      Reply
  • Catarina 5. juni 2020 at 15:42

    Alt som i alt, kommer før end at skrive om bloggen. Og mest af alt ens eget velvære og velbefindende. At nogle formår at skrive om smerter og lidelser mens de står på, tager jeg hatten af for, for jeg kam ikke. Dejligt du ved hvad der skal til for at ændre på tingene for at du igen kan være sådan nogenlunde på toppen. 😊
    Du må have eg godt arrangement og en god grundlovsdag 😊

    Reply
    • Abildjyden
      Abildjyden 6. juni 2020 at 10:22

      Tak for dine varme og dejlige tanker.
      Jeg foretrækker stilheden, hvor jeg finder fodfæste igen, altså energi og overskud til en hverdag der passer til mig.
      Har alt for ofte hørt bemærkninger som, du har da ikke ondt, så godt som du ser ud – Tag dig dog sammen, smerter skal arbejdes væk – Pjat du er da bare så ynkelig. Heldigvis har jeg en anden fortælling, der viser hvor forskelligt vi håndtere en smerte. Yngstepigen kan blive tatoveret, hun har mange, men få taget blodprøver eller blive vaccineret, det kan hun ikke uden Elmaplaster.
      Sagt på en anden måde, har jeg erfaret at melde fra i små korte intervaller fungere bedre end lege en eller anden helt som omgivelserne på dutter, kræver alt for lang restitution.

      Hellere forebygge fremfor helbrede.

      Den sætning kan også bruges, for det er jo det jeg gør

      Reply

En kommentar her betyder meget for mig - tak

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.