At babysitte er en gave

Jeg var jo så heldig at babysitte yngste barnebarnet i tirsdags.

Otto ligger ikke stille mere, da jeg kom var han lagt ud til middagssøvnen, det var ikke lige noget han var tilfreds med, trætheden ville ikke indfinde sig, selvom selen er spændt godt, så er det muligt at dreje rundt på maven, vognen vipper voldsomt, men søvn bliver det ikke til.

Der var lige tid til en selfie

Der var lige tid til en selfie

Jeg vælger at give eftermiddagsmad, og ville have været ud at trave, da vi var lovet godt vejr indtil kl. godt 16.00. Hm…. Otto og jeg var lige ved at være klar, så åbnede himlen sig, vi stod ude på terrassen under parasollen, heldigvis, ikke for den men for os – En beslutning blev ændret, vi ville lege hjemme og ikke på en legeplads.

Øvelse gør mester - Otto og Krokodeillen

Øvelse gør mester – Otto og Krokodeillen

Det er ikke kun krokodillen Otto prøver at rejse sig ved, har ikke lige fanget ham, når han prøver at stå med hænderne i gulvet med strakte ben, for det er voves, bum siger det og en meget chokeret, og grædende dreng med tårer der løber, eneste trøst er sut og et kæmpe kram helt ind til kind mod kind.

Tak for en dejlig kort eftermiddag, svigersønnen havde tidlig fri.

2 Comments

  • Catarina 7. august 2015 at 07:16

    Hvor er han altså bare en skøn unge og hvor er det dejligt at du nu kan nyde ham ekstra meget – ferietid og Otto tid, det må være livet. 😀

    Reply
    • Abildjyden 8. august 2015 at 08:39

      Jeg nyder hvert en stund. Vi nyder det kan du tro 🙂

      Reply

Skriv et svar