At skulle ignorere

Solen er der ;.)

Min hverdag er ikke som de fleste, jeg elsker min hverdag, det liv jeg har, og arbejder stadig med accepten af. Har fået det meget bedre med at ignorere og lade andre bestemme hvad der er rigtig eller forkert.

Jeg er en blandt mange der lever livet med nogle skavanker. Jeg er fleksjobber, og elsker jeg kan have kollegaer, udfører et job, og gøre en forskel. Jeg har grænser, de er ikke synlige for andre, den eneste der kender grænsen er mig, desværre kommer signalerne stadig lidt for sent, arbejder stadig med at lytte intens, så jeg ved det før det koster nogle fraværsdage.

Denne intense lytteteknik kan beskrives lidt som noget andet kvinder kun har oplevet, ikke alle kvinder, kun dem der har været gravide flere gange og har mærket liv.

Første gang du var gravid mærkede du liv omkring 18. uge, og anden gang omkring 16. uge. Første gang var du ikke klar over hvad det var, og anden gang, så vidste du det straks.

Et andet signal jeg kan sammenligne med er ægløsning. De fleste kvinder skal først vide ca tidspunkt for ægløsningen, hvorefter intensiteten har alarmklokkerne i beredskab. Når du har mærket det første gang, så er du ikke i tvivl. Herefter kan du lære andre signaler at kende.

Det var 2 kvindeting, hvor intensiteten bliver til en “rutine”, det er denne proces jeg arbejder med, har gjort det længe, og erfaret det er flere signaler jeg skal fange, og ikke kun 1. Og så skal jeg pakke det gen sammen der hedder

Jeg gør lige det her færdig – så kan jeg (lytte) bagefter

Denne sætning hører jeg fra andre, og ja har selv altid benyttet den. Altså få lige det fra hånden, så kan vi slappe af bagefter. Den kan jeg ikke bruge mere, den er meget forbudt. For signalerne skal der handles på, og det straks.

Noget andet der fylder for mig og mange ligestillede er, det vi tror andre siger og tænker om os. Måske siger de ikke det, vi tror, måske siger og tænker de noget helt andet. Jeg tænker især på en sætning

Nu er hun i gang med vinduesvask, og har lige været i motionscenter, og var i byen i går aftes, hvorfor kan hun så ikke passe et ordinær job? Hun kan jo bare tage sig sammen.

Ja ja, det har jeg jo tænk og reflekteret over før, der er sket noget hverdag. Jeg er nemlig kommet frem til, at dem der tænker sådan, må være uvidende, og have et trist, kedeligt liv, hvis de har tid til at tænke tanken, hvis der findes nogle, der kan finde på at tænke sådan, om os fleksjobbere, førtidspensionister etc. Vi har nemlig lært meget mere omkring hvad vi kan, og har lært at leve med/acceptere de begrænsninger vi er blevet underlagt. Ingen ved, hvordan vi har det indeni, når vi er i gang med vinduesvask eller lignende, vi har nemlig lært at “sminke” os med et smil, en accept, og stadig drømme, trods nogle begrænsninger. Og kan vi leve op til det, så er det os, der er de stærke. Og  dem der acceptere os for det vi kan og gør, må meget gerne klappe sig selv på skulderen, i er nemlig mindst lige så stærke som os.

Vi skal ikke ignorere, vi skal bruge tankerne konstruktivt, ikke gøre dem negative, vi skal se det positive. Vi skal græde, vi skal grine, vi skal glædes og vi skal “glemme”.

Jeg elsker mit liv. Jeg har lært at erkende mine skavanker. Jeg kan gøre livet lettere at leve, ved at lytte til mig selv, og kun mig. Finde det frem der gør, jeg fungere bedst.

Leve efter tankerne

Alting med måde krydret med masser af motion – smil og glæder.

No Comments

Jeg vil nyde din kommentar, tusind tak. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Din kommentar vil skabe liv og glæde.