At undres og tænke tanker

det er en af mine stærke sider, i perioder kan tankerne løbe alt for stærkt, så jeg ikke når at få dem tænkt til ende, eller få dem skrevet ned, altså de tanker der er relevante, det er de fleste dog, hvis det bliver flettet sammen. Derfor har jeg fået One Note på min mobil, nu mangler jeg så at øve mig i at bruge lyd delen, for mange gange er det jo rart lige at indtale det, og herefter få skrevet det ned.

Hvorfor lige få dem skrevet ned, indtalt det, jo, ser du, jeg kan glemme lige så hurtigt som tanken er tænkt til ende, eller det emne jeg undrede mig over er glemt, pist borte.

Det var en af årsagerne til jeg for mange år siden valgte at oprette en blog, og nu ser jeg mange rundt i blogland er begyndt med tilbageblik, fredagsliste, den kommende mdr. hvad så, eller et overblik over den seneste uge/mdr. etc. Dette har jeg vendt tænkt en del over om jeg skulle tage del i, og har forkastet det lige så hurtigt som tankerne opstod, da jeg blogger af lyst, og når jeg kan finde ro til det, for det kræver ro for jeg kan få skrevet noget sammenhængende, der fortæller om det jeg har i tankerne. Derfor tænker jeg stadig over om jeg skal følge trop, eller måske lave noget helt andet.

Samtidig med jeg har brugt tid på disse tanker, har jeg erkendt der er stunder, hvor jeg ikke kan formulere mig omkring hverdagen, men er fyldt op af noget der undre mig, politisk, personligt osv. Noget der gør ondt i sjælen, noget der glæder mig, eller bare noget der er underligt for mig, og helt naturligt for dig.

Jeg har også tænkt en del over begrebet tilbageblik, for mig vil det ikke være et tilbageblik her på bloggen jeg vil springe på, føler mere det vil være minder tilbage i tiden, langt tilbage. Jeg har ikke mine forældre eller nogle søskende at tale med omkring dette, har heller ikke været den bedste til at huske tilbage, fik dog dementeret det lidt, da jeg var til 40 års jubilæum for min realklasse, vi besøgte den skole vi gik på, og mange, rigtig mange minder vrimlede tilbage. Altså en fantastisk tur ned gennem Memory Lane. Derfor er jeg i gang med research, det vil blive udbygget, før jeg vil springe på denne udfordring. Jeg vil næppe kunne finde nok til hver uge, nok mere til 1 gang i mdr., det vil jo så give tid til min research.

 

Som jeg tidligere skrev er jeg hurtig til at glemme, vil dog tro en psykolog kan åbne op, og en storm af ord vil vrimle ud, helt uden sammenhæng, uden den konstante “perfektion” jeg benytter, altså en selvkontrol af hvad jeg vil lade komme ud, og hvordan det viderebringes, både som tale, tanker og på skrift. Selv når jeg skriver dagbog, skal der være en rød tråd. Jeg er blevet bedt om at finde stunder flere gange gennem ugen, hvor jeg lukker øjnene og bare skriver, uden at tænke over røde streger, manglende ord, store og små bogstaver, mellemrum, linjeskift etc. Denne hurtle har jeg endnu ikke kunnet bryde, kommer jeg til det, vil minderne til Memory Lane komme i en lind strøm.

Dejligt at lade tankerne og udfordringerne komme på skrift. Der skal åbnes op for nogle blokkeringer, og det glæder jeg mig til.

4 Comments

  • Mette 20. marts 2017 at 10:16

    Lyder som en go’ ide:)

    Reply
    • Abildjyden 20. marts 2017 at 12:10

      Glæder mig til at arbejde med det

      Reply
  • Catarina 23. marts 2017 at 18:24

    Det lyde mega spændende med alle de tanker du gør dig. Jeg glæder mig til at læse om det ene eller det andet, an på havd du beslutter dig for at forfølge 😀

    Reply
    • Abildjyden 23. marts 2017 at 21:01

      Jeg glæder mig til at lege videre med tankerne, der går nok lidt mere tid før mine tanker kan blive til mere, men holder af at lege med tankerne.

      Reply

Skriv et svar