Jeg vågnede tidligt tirsdag morgen, eller rettere sagt så tidligt var det jo heller ikke, kl. var ca. 5.30, en god ½ time senere end hverdagen. Så jeg måtte have trængt til det.

Jeg var den første, satte mig ved min pc for at lave blog indlæg, hvor jeg lige skulle justere nogle småting, før det hele virkede, troede jeg. Desværre kan jeg ikke bruge den løsning jeg benytter derhjemme.  Nå skidt pyt, fandt en anden løsning, og den må jeg så bruge fremadrettet. Det tager noget længere tid, præcis som med billederne.

Otto og Frida kom begge listende da jeg var godt i gang, de fandt begge IPad frem, dog fangede Otto en dejlig krog i køkkenet, hvor han kunne få lov til at se på Linje 12 Tram, den kommer hver 6 minut i begge retninger. Jeg var med som tolk ved bageren, godt ekspedienten kunne engelsk, det tyske er forsvundet helt i baggrunden.

Udflugtsdagen begyndte med en tur med Linje 12 – Naturhistorisk Museum, dinosaurerne fra Juratiden var hovedformålet, heldigvis var der lidt af de øvrige ting der fangede interessen, både verdensbilledet, og de udstoppede dyr, fra girafferne/elefanterne til insekterne. Herefter gik turen til Brandenburger Tor, Svigersønnen har været der flere gange til Berlin Marathon. Her hyggede vi med Dunkin donuts, jeg fik mig en icelatte, da det ikke lige er mig med alt det søde, dog fik jeg et meget lille bid, godt jeg havde noget med til neutraliseringen 😉. Herefter valgte Yngstepigen og jeg at bruge tid til lige at se Holocaust monumentet, blev lidt skuffet i øjeblikket, men kan nu godt mærke tanken, efterfølgende, var måske ikke helt med i tanken.

Vi ramte et vadested, hvad skulle vi, Frida var meget generet af et eller andet på foden, og skulle bæres, derfor sprang vi op en S-Bahn. Yngstepigen fik nogle dejlige minder frem fra det år hun boede i Bukarest, Otto og Frida hyggede begge med det. Vi stod af på Alexsander Platz, de 2 minutter fra i går var langt fra nok. Otto har drømt om at spise på KFC, og denne drøm blev pludselig muligt. Dog er der lidt udfordringer med de små bier der er over alt, børnene kæmper med frygten. Vi voksne binder den i os, og viser vejen, med at ignorere. Herefter gik vi rundt, stadig bærende på Frida. Heldigvis fandt vi nogle sko det var muligt for hende at bruge.

Herefter gik turen hen til TV Tårnet. Der var meget lang kø, og hvilke muligheder giver denne løsning, en anden er at bestille, det er blevet undersøgt, det er muligvis kun muligt til en hurtig tur på 45 minutter, ikke kaffe eller noget, skidt pyt, bare det at komme så højt op. Vi besluttede at vente, og gik over til Mindesmærket for Berlinmuren, hold op hvor jeg kunne mærke det hele fra dengang, billederne ramte lige i hjertet, gik lidt for mig selv langs muren, og lod tankerne passere. Børnene fik lidt historie ind, og ellers var det jo mere sjovt at gå i de piller der var indbygget i Muren. Det var et par dejlige timer vi fik der. Tusind tak for denne oplevelse.

Nu var børnene mættede, derfor fandt vi en Tram der kunne bringe os hjem, hvor vi fik en stund hver især, hvor hjernen kunne koble fra, inden turen gik ud til lidt aftensmad. Vi er jo i storbyen, så det at spise ude er en af oplevelserne. Det blev den nærmeste restaurant, en Indisk. Lidt svært at finde nogle retter der matcher Otto og Frida, ved forældrene arbejder på at de skal lære og spise ris, heldigvis var køkkenet indstillet på at lave pommes Frites. Otto vil gerne at alt er hver for sig. Ikke noget sammenkogt. At kyllingen så var i en sauce, det tog lidt tid inden det lykkedes at knække denne kode, det blev heldigvis en succes.

Vi spiste overfor legepladsen, derfor afsluttede vi aftenen der, indtil vi var 3 der skulle på toilettet. Yngstepigen og Svigersønnen købte is med hjem til børnene, Dejlig afslutning på dag 2 i Berlin.

Billedsamling fra 

4 Comments

  • VenterpaavinBlog 4. august 2022 at 09:27

    Hvor lyder det hyggeligt, og sikke nogle gode valg af seværdigheder og mad, særligt tilegnet de to små’s ønsker. Lyder til de har været så dygtige og fleksible, og der kun var små bump på vejen, på en ellers dejlig dag.

    A

    Reply
    • Abildjyden
      Abildjyden 6. august 2022 at 11:43

      Tak for dine søde ord. Håber i er kommet godt afsted til Amsterdam eller er jeg for tidligt på den.
      Det er gået over alt forventning med tanke for de 2 dejlige krudtugler på 6 og 7 år har brug for plads på deres måde, dag 3 var der temp. på 35 grader i skyggen og dag 4 37 – 38 grader i skyggen.

      De vil gerne på storbys ferie igen, så helt skræmte er de ikke blevet.

      Reply
  • Catarina 7. august 2022 at 15:11

    Air sikke mange dejlig ting I får nået at se og det selvom I har børn med. Jeg kan godt forstå at I lige skal vende hjemme og få et stille Helle inden I går ud i den travle by igen.
    Skønt med endnu en beretning fra jeres tur Karin. 😀

    Reply
    • Abildjyden
      Abildjyden 14. august 2022 at 08:51

      Tusind tak 😊
      Det er dejligt med nogle pauser her og der både til store og små 😊

      Reply

En kommentar her betyder meget for mig - tak

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.