Dagen begyndte langsomt, og dog. Jeg vågnede kl. 5.30, altså en ½ times tid senere end derhjemme. Godt denne ½ time bliver koblet på, da jeg først sover c. 22.30, der er brug for energi til dagen.
Billedgalleriet fra dagen i dag kommer sidst. Jeg har ikke det sjoveste uploadingsmuligheder. Måske er det bare min tålmodighed. 😉
Jeg begyndte som før, med at skrive et indlæg for dag 3, og nåede at få det hele skrevet, før Otto kom og hilste godmorgen. Jeg var i gang med at loade billeder for dag 3, før jeg kunne finde lidt jeg vil bruge her. I denne proces drillede Otto mig en del, heldigvis vågnede yngstepigen, så hun tog over. Otto har en af de dage hvor korthuset er let til at vælte.
Vi nød morgenmaden i meget roligt tempo, fandt alle ud ad døren, da legepladsen trak, og dog, nu var det Tram nr. 12 der trak, og på turen var det U-Bahn, anede en mathed for børnene. Heldigvis fik vi da lige en sejltur, 1-times sightseeing bådtur. Da vi sad udenfor direkte i solen og det var fra kl. 11.00 og en time frem var det hårdt for nogle. Jeg nød det, men jeg er jo også lidt underlig, dog kunne jeg godt mærke en glæde da båden drejede, så solen stod ind i modsatte side. Min ene fod var lidt ramt af solen der stod lige på. Vi sluttede turen af med en forfriskning. Her kunne jeg godt mærke at børnene ikke havde mere i sig, de ville ud til et stort område hvor vi havde set noget springvand, jeg havde ikke lige den store lyst. Derfor splittede vi. Jeg gik alene.
Min tur var omkring Check Point Charlie. Tankerne fik mig tilbage til historietimerne og min egen interesse for perioden fra 1961 til 1989, det er jo i min levetid, samtidig gik mine tanker på det der sker mellem Ukraine og Rusland, Tankerne på hvorfor? Jeg forstår det ikke, hvad det er Putin og de folk omkring ham vil med de handlinger. Det er jo lidt som børn der kæmper for et stykke legetøj, eller børn der tigger, jeg vil ha, jeg vil ha. Hvorfor skal de mennesker ikke have lov til selv at vælger, og vil de Rusland, så flyt, fremfor at bosætte sig i et land de ikke ønsker, ikke acceptere det spilleregler der findes. Det var godt frokost, og der var lige en Beach Charlie, hvor jeg kunne få en bid frokost, det var dejligt.
Jeg surfede lidt rundt i området og fik luret lidt af hvert. Sjovt så mange danskere jeg mødte på min vej. Pludselig slap jeg op for vand, det steg mig til hovedet, efter noget søgen fandt jeg noget, en ½ liter blev tømt, og en ny købt, så jeg kunne klare mig. Stod på Banegården ved Friedrichstr. Der er mange forbindelser både med S-Bahn, U-Bahn og Tram. Kunne mærke det blev den lette løsning. Tram nr. 12 går lige til døren næsten. Det var så min beslutning. Mobilen var ved at koge over, derfor var der kun 4% strøm, derfor blev der fundet en lader straks, og jeg placerede mig ved pc´en for at forberede indlæg for i dag.
Efter ca 1½ time hjemme, gik vi alle ned forbi legepladsen, der var meget fyldt op, derfor valgte børnene at vente. Mener turen gik til Schönhauser Allee Arcaden, hvor vi kiggede på tøj, sko ja alt hvad der ligger i diverse centrer rundt om os. At børnene hellere ville med Tram, U-Bahn fremfor at gå, var tydeligt på deres øjne, det er sjovere end at gå. Vi voksne vil jo så gerne gå, se den leben, der er i en storby, se bygninger, bare det der er anderledes omkring os i forhold til det vi ser i hverdagen.
Nu ramte Otto behovet for aftensmad, og det eneste han ville have var burger. Beslutningerne var ikke lette, kunne mærke stemningen var til et alsidigt menukort, men hvor, alt omkring os var enten Pizzariaer, Burger, Vaganske, barer, Take Away steder, dog enkelte med borde udenfor. Derfor fik Otto lov at bestemme og Burgermeister fik vores bestilling. Godt jeg valgte den lille cheeseburger, spiste ikke op. Bestillingen til Otto og Frida er altid lidt speciel, Otto´s var som den skulle være, men Frida fik i bøf i bollen, det skal der ikke, hun vil kun have ost og ketchup i. Nu fik Otto lige en ekstra bøf, som han har drømt om. Her skal lige siges det er rigtige kødbøffer, som dem derhjemme. Der var kun en voksenbid tilbage, og jeg levnede meget mere af en med enkelt bøf.
Nu gik turen hjem dog først forbi legepladsen, først faldt vi over en spændende udsmykning på en husbygning og derefter var lige et lille pitstop ved Netto, der manglede vand. Kl. var 20.30 og temp. lå på omkring 32 grader, så der skulle væske til, og her fandt vi en skub op is med Haribo vingummibamser, den ville både Otto og Frida gerne have. Efter lidt tid skulle Frida hjem, hun skulle på toilettet, derfor gik vi tre tøser. Vel hjemme var det muligt med lidt IPad tid, det samme fik Otto lov til, trods det allerede var blevet mørkt.
Kl. 22.00 var der ro i lejligheden, jeg fik læst lidt inden roen, indfandt sig hos mig.
Air hvor træls at din uploadning drikller dig sådan – jeg hedder når det ikke funker som det skal.
Det er dejligt at du lige når lidt alene tid inden resten vågner og dermed kan få skrevet gårsdagens oplevelser ned inden den nye dag med oplevelser starter. 😀
Lækker med sådan en sejltur, roligt tempo og man får set en masse som man måske vil se mere af og kan derfor gøre det til fods .
Godt I splittede jer op og du fik set Check Point Charlie – for det er næsten et must når man er i Berlin.
Tram nr. 12 er vist beltet jeres privatchauffør 😉
Jeg er stadig imponerede over alt det I når og at børnene er mere eller mindre med på det hele. Vildt dejligt. Så lidt iPad tid er sørme også ok 😀
Straks jeg landede på matriklen her, kørte alt som det “plejer”, og ja, i toget hjem kunne jeg dele internet med Otto, det lykkedes jo på trods.
Jeg nød disse morgenstunde, og at Otto kom senere end mig er ikke normalen, vi vågner ca samtidig iflg. forældrene, og hvad han selv fortæller 😉
Jeg nød at se de vigtige kulturelle spot på en storbyferie, forstod det meste af det guiden sagde, trods det var på tysk, og Otto også spurgte ind samtidig.😊
Det var dejligt at jeg fik Check Point Charlie med på nethinden og i rygsækken. Ja, det er et must, et check ved endnu et punkt på min bucketliste. 👍
Tram nr. 12 havde jo holdeplads ca 150 meter fra hvor vi bor, kører endda forbi køkkenvinduet hver 8 minut, og for den store togentusiast Otto, fik vi pludselig en oplevelse af ro og afslapning når et tog, U-bahn, S-bahn og Tram kom forbi, i begyndelsen, hele turen ned til Berlin, og i Berlin, skulle hver og en der kom forbi os kommenteres, efter et par dage, fandt han ro, og på turen hjem kunne han slappe af med IPad, og ikke hvad der skete ude på skinnerne.
På togrejsen frem og tilbage havde vi valgt de begge måtte fordybe sig i deres IPad, og ellers skulle den begrænses, præcis som derhjemme, hvor der er afsat tidsrammer for brugen, det kan blive alt for meget skærm, og alt for lidt alm. fantasi og leg.