Den første dag i 2021 var meget stille og langsom. Fik læst, lyttet, set og gjort det jeg ville. Lyttede som mange til vores Statsminister, set bagedysten, og fandt så dyner igen.

Tankerne på de 2 nytårstaler, både fra Dronningen og Statsminister er fra min side, som forventet. 2020 nytårstalerne ville være fyldt med Corona, det var givet. Om det var for meget, om der manglede noget, eller om det er den fulde sandhed, den debat/dialog vil jeg lade stå åben, valgte derfor både den indledende optakt og den afrundende debat fra, jeg ville selv tage ind, mærke hvad jeg følte var godt og sorterede det fra, der ikke var mig. De 2 taler skal jo ramme bredt, derfor vil der jo altid være uenighed, mangler der noget, skulle de have undladt det. Talen er den ene gang om året, må max tage 15 minutter. Derfor kan du og jeg jo ikke forlange at være med i talen, og dog, jeg føler vi alle fik en hilsen.

Har ofte glemt at tage billeder, men skidt pyt, hvorfor skal alt dokumenteres, jeg ved jo hvad der skete, når jeg var alene, kun mig. Der skal nok blive taget mange billeder i 2021, især når Otto og Frida påminder mig om det, de kan altid finde anledning, hvor de vil være med både for og bag linsen. Måske er det et skridt jeg selv kunne tage, dog bliver det aldrig selfie, punktum. Og hvorfor, jeg er ikke meget for denne selviscenesættelse, jeg foretrækker øjebliksbilledet, det jeg ser, måske befinder jeg mig et sted på billedet, men det er ikke mig der er i centrum. Jeg er ikke selvudslettende, nej, jeg nyder bare at være der i øjeblikket, føle både fysisk og mentalt, se, dufte, hører, smage. Det er mig.

Det var og forblev en meget tung og tåget dag, den 1. januar 2021, desværre ligger vi et sted der ikke blev beriget med sne. Det kunne være så smukt.

I dag er jeg igen vågnet til en meget tåget morgen. Det er et vejr der ikke lige gør godt for min krop, så håber min sjæl, mit sind har nydt at få en god nattesøvn, så min dag bliver krydret med lidt godt også i dag.

2 Comments

  • Catarina 3. januar 2021 at 09:38

    Ja, det har været nogle blygrå og tunge dage. Vi er dog i dag beriget med sol og nu kan jeg se, at mine vinduer virkelig trænger til en omgang vask – igen. Men så kan jeg jo skilt bruge søndagen på det og samtidig gøre huset klar til den kommende arbejdsuge. Jeg har virkelig heller ikke taget mange billeder det forgangende år. Ja jeg tro fraktisk at 2020 er det år jeg har taget aller mindst billeder siden jeg gik over til digitalfotografering, men som du, så har jeg minderne på nethinden og det er også fint. 😊
    Du ønskes en god søndag og i morgen er det atter hverdag 😀

    Reply
    • Abildjyden
      Abildjyden 3. januar 2021 at 10:01

      Dejligt i er blevet beriget med sol, den venter jeg på, heldigvis hænger tågen ikke så lav som de foregående dage.
      Om vi får taget flere billeder i 2021, end i 2020, hm. Måske, måske ikke. Det hele er jo lagret og gemt på den personlige “harddisk” 😊
      Tak og i lige måde

      Reply

En kommentar her betyder meget for mig - tak

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.