Der tales om piller og depression – Husk der er noget der hedder stress, der kræver anden behandling.

        Zoloft 1

Amitriptylin – Saroten 1

Jeg har stiftet bekendskab med de to typer.

Første gang var tilbage i 1999. Jeg fik beskeden det var en middelsvær depression, og behandlingsformen var zoloft. Det blev meget slemt, jeg følte jeg var i en osteklokke, og for hver gang jeg var hos psykiateren skulle jeg øges i dosis. Til sidst følte jeg mig som en zombie, 20 kg større, og meget mere syg end da jeg blev henvist.

Jeg skiftede læge, fik hjælp med samtale, og udtrapning af zoloften. Jeg fik det meget bedre. Desværre blev der ikke taget fat i det jeg fejlede. Stress.

Jeg ramte muren med meget høj fart igen i 2004, signalerne havde vist sig mange gange gennem de 5 år, jeg havde ikke lært at lytte. Desværre var jeg blevet så bange efter oplevelsen i 1999, så jeg forsøgte selv, kæmpede. Fra 2004 – 2007 kom der flere fysiske sygdomme til, det blev dem, der blev taget hånd om.

2007 – 2009 kæmpede jeg for at blive fleksjobber, få roen.

I 2007 fik jeg stiftet bekendskab til Amitriotylin 10 mg til nat. Det har givet mig flere nætter, hvor jeg kan finde ro, sove i sammenhæng, fremfor at vågne pga. smerter. Jeg har prøvet at holde en pause på godt og vel 6 mdr. i 2012/2013, og har nu igen erkendt, dem skal jeg altså tage, for at få en nattesøvn.

Ultimo 2012 erkendte jeg, at jeg har en psykisk lidelse, jeg er EN AF OS. Jeg har også erkendt jeg har brug for hjælp, ikke Piller, men samtale, være åben, tænke positivt, fortælle/tale om det. Jeg har fået en Mentor bevilliget, i privat/personligt regi. Vi har arbejdet godt og intens, jeg fik lige åbnet op, for flere ting, så kom lockouten. Min mentor er ansat på samme vilkår som Christa.

Derfor sidder jeg her i dag, med en ambivalent følelse. Jeg støtter folkeskolelærerne, men vil gerne have min mentor svarer på mine mails.

Mht. debatten omkring piller, så har jeg holdningen, få talt med patienten flere gange, og tiden skal være der, ikke de obligatoriske 10 min, og et afkrydsningsskema, ja/nej, efterfulgt af en recept på Lykkepiller, og tro, det er løsningen. Selvfølgelig er der mange, der har gavn af dem, og får det godt efterfølgende. Det skal vi ikke glemme. Der er også mange, der oplever det, jeg oplevede, nogle når så langt ud, så de griber til selvtægt (selvmord, misbrug etc.). Derfor er mit opråb, snak/samtale/ro/tid, er guld værd for EN AF OS. Ingen er ens, og derfor kan man ikke lave en fælles behandlingsform, det skal være en individuel behandling.

Jeg arbejder videre med mig selv. Det går lidt langsommere, og lidt baglæns pt. Når lockouten er slut, ved jeg hvor intens der skal arbejdes. Jeg er glad for jeg står frem, jeg er glad for at erkende. Det betyder meget.

Håber samtidig på der snart dukker et job op af hatten. Og det er på de timer der passer mig, i den periode jeg arbejder så intens med mig selv.

2 Comments

  • Nola 15. april 2013 at 15:38

    Du er rigtig modig og sej at stå frem og fortælle om din lidelse! Det er en langvarende og meget træg vej, men jeg ønsker dig at du finder og modtager alt det du skal bruge for at blive helt rask igen.
    varmt cyberkram herfra 🙂

    P.S. og dejligt at du er på bloggen igen!

    Reply
    • abildjyden 15. april 2013 at 23:22

      Tusind tak Nola.

      Jeg har været ramt af en skriveblokering, har forsøgt næsten dagligt, kunne bare ikke færdiggøre det, det var som om der manglede noget. Nu her i dag, efter jeg godkendte mit indlæg, kunne jeg mærke, det først var nu, jeg selv erkendte, det at sige det højt/råbe det ud er befriende. Jeg har fået det meget bedre.

      Reply

Skriv et svar