Hvordan skaber du ro, finder dybde, afslapning, kan koncentrere dig?

Det er forskelligt frem hvem det er, der læser og vil besvare ovenstående. Der er samtidig en betydning af hvert begreb.

  • Ro kan både være den ydre ro, altså systemer, “kasser”, strukturen, det kan også være den indre, for mig skal den være der, for det ydre kan etableres, der skal være ro i sjælen inden jeg går i “kamp”.
  • Dybde, er for mig at finde ind i stoffet, læse indenad, krænge ud af det inderste, bore. Det kan være en energidræber for mig.
  • Afslapning kræver at roen er der. For mig finder jeg roen når jeg kan lukke alt andet ude, næsten, enkelte sanser vil være intakte.
  • Koncentration. Her arbejder vi alle forskelligt, for mig kræver det jeg lukker helt af fra alt andet. Det er en energidræber for mig.

Og hvordan finder jeg så denne ro, dybde og koncentration. Det gør jeg med zen – meditation og mindful musik. Når jeg er i opgaven og er alene, kan det både være en lydbog eller rock af ældre dato, irsk folkemusik eller jazz, alt efter hvilken opgave det er jeg har gang i. På arbejdet finder jeg hørerbøfferne frem, og her lytter jeg til lidt blandet, alt efter opgaven og min sindstilstand. I bilen har det været lydbog, har dog erfaret det kan fjerne fokus, derfor er det blevet til rock.

Det var bare lige lidt tanker fra mig her på en lørdag morgen.

No Comments

En kommentar her betyder meget for mig - tak

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.