Det gør ondt

Her er et af de punkter hvor jeg ikke kan holde mund hvis jeg hører emnet bliver bragt op i en forsamling, på kontoret. Samtidig har jeg flere oplevelser både hvor sorggruppen har manglet og om hvor godt det var da de begyndte at etablere dem.

Se dette link

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/04/05/105702.htm

Jeg blev gjort opmærksom på her for knapt 3 uger siden at jeg skulle holde min kæft, når sådanne emner bliver bragt op, og forsamlingen ikke kigger mig i øjnene, jeg skal først sige hvordan jeg forholder mig når jeg bliver kigget dybt i øjnene, eller bliver direkte adspurgt. Selvfølgelig skal jeg ikke blande mig i alt, hvis jeg ikke føler jeg har noget at give, og det kunne jeg overhovedet ikke finde på. Jeg ved godt jeg taler meget, bruger for mange omveje til at komme frem til pointen, det er her jeg har min svaghed, ikke på det, denne kvinde ramte mig på for knapt 3 uger siden. Jeg ved godt man ikke kan være venner med alle mennesker, hun er en af dem jeg kun lige hilser på, hvis jeg møder hende på gaden, jeg stopper ikke op og spørger ind.

Tak, hvor er det dejligt at komme af med det der gjorde ondt.

Jeg bekymre mig virkelig over det indlæg jeg henviser til i ovenstående link. Det var guld da  disse grupper startede, jeg var selv med i netværksgrupperne dengang, det var lige efter jeg blev skilt, vi havde med de voksne at gøre, var klar over behovet var der for børn, dog var vi klar over vi ikke kunne tage os af børnene, her skulle folk med ekspertviden med. En præst her fra byen tog fat.

No Comments

Jeg vil nyde din kommentar, tusind tak. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Din kommentar vil skabe liv og glæde.