Hvilken dejlig weekend der lige blev afsluttet. Ikke kun vejret, som var vildt fantastisk her i september, med rige muligheder for at komme ud, og lade regntøj og gummistøvlerne blive hjemme.

Lørdag stod i familiens tegn. En dag i selskab med fætre, kusiner, deres ægtefæller, farbror, faster, og tanter. Og det var et arrangement i min fødeby. Det var så fantastisk. Vi mødtes hos yngste kusinen, i en bydel der kun var marker da jeg boede i byen. Sikke et fantastisk dejligt hus, og skøn placering, ikke langt fra en folkeskole, der blev bygget da jeg var barn, den blev taget i brug i 1972, jeg kom der selv til vores koraftner i Pigekoret, da korlederen tidligere var lærer på Byskolen hvor jeg gik, men flyttede på Amagerskolen da den åbnede.

Først blev der budt på lidt vådt, her gik snakken allerede lystigt. Ved ikke om det skyldes, min far var ud af en søskendeflok på 5, hvoraf 2 fik hver 5 børn, 1 fik 4 børn, 1 fik 3 børn, og ja, jeg er så enebarn. Derfor mødes en del jo lidt oftere, hvor det kun er mig, der har ventet i 4 år. Der var kun afbud fra 2 kusiner. Efter en del snak var der et formidabelt kaffebord, sådan et fra dengang vi var på besøg ved Karen og Søren Therkildsen, hvor vi kunne trille resten af dagen. Ved ikke om farmors berømte småkage hed bastogne kiks, men for den uvidende, er det den bedste beskrivelse af en gengivelse, den var blandt alt det lækre på kagebordet. Det hører sig til, for det var et af samlingspunkterne, da de begge levede. Vi fik også sunget lidt, som også hører sig til, mindes de dejlige stunder hvor vi alle var samlet i stuen, og højskolesangbøgerne kom på bordet.

Da vi nærmede os aften tide bevægede vi os ned til Pakhuset der blev bygget i 1981, og ombygget til det det er i dag i 1998. Jeg hørte der blev talt om hvornår stedet åbnede mm., da vi sad ved bordet, kunne dog ikke huske det, og jeg er så ikke lige hende der googler mens snakken går, derfor fandt jeg lidt historie nu. Jeg havde nogle erindringer fra da børnene var små, skøjtebanen mm., kunne dog ikke slå fast hvilket årstal mm. Jeg blev derfor glad for at min hukommelse var intakt mht. det var efter jeg var flyttet hjemmefra den var åbnet. Der var bestilt en steak af oksefilet m/salatbar og tilbehør til os alle. Så dejligt vi ikke skulle til at sidde med menukort mm. Det var så lækkert, er sikker på alle var mætte, da der blev serveret dessert, her havde jeg meldt fra, det var cheesecake m/appelsinsorbet. Der var heller ikke plads til det, derfor valgte jeg en cafelatte, hvilket jeg vidste jeg ville nyde med velbehag. Her gik snakken også, vi fik blandet os godt.

Da de første rejste sig for at finde vej hjemover, rejste vi os alle, køen var lang ved betaling og overtøjet, og her var vi flere der opdagede vi ikke var nået forbi hinanden gennem dagen. Sådan er det bare, og derfor krydser jeg fingre for planen for et arrangement om 2 år kan holde stik. Vi skulle jo have været samlet sidste lørdag i september 2020.

Da jeg landede herhjemme, var jeg så “høj” på det fantastiske samvær. Havde meget svær ved at finde ro, så der gik mindst 3 timer inden søvnen fandt ind. Og søndagen blev derfor en af de søndage, hvor alt foregik meget langsom. Og da vejret var så skønt var det ingen sag. Der blev også lyttet en hel bog, ørene var helt varme af hørerbøfferne, har det lidt svært med de små hørestik hvor der er en eller anden gummifidus på, de første Iphone headset har den bedste facon til mine ører, har dog ikke givet mig bluetooth løsningen, derfor benytter jeg de store hørerbøffer.

Jeg valgte ikke at tage billeder i lørdags. Jeg var klar over jeg ikke kunne multitaske, derfor bliver denne fortælling uden billeder. Og husk på, det er svært at gengive dagens oplevelser i billeder, det er jo samtalen og nærværet der var i fokus.

4 Comments

  • Ellen 28. september 2022 at 09:44

    Sådan en fest/komsammen kan man leve på længe 😀

    Reply
    • Abildjyden
      Abildjyden 29. september 2022 at 07:29

      Helt enig 😍💓
      Jeg glæder mig meget til 2024.

      Reply
  • Catarina 6. november 2022 at 13:24

    Det er altid dejligt med sådanne familie arrangementer og specielt at se nogle af de familiemedlemmer som man ikke ser i dagligdagen. Der er på en eller anden måde en sammenhørighed også selvom der kan gå år før man ser hinanden 😀

    Reply
    • Abildjyden
      Abildjyden 7. november 2022 at 16:46

      Det er noget helt specielt.
Som i tidligere kommentar og i teksten, så glæder jeg mig til 2024.

      Reply

En kommentar her betyder meget for mig - tak

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.