En glædelig nyhed

Tiden må bare ikke gå i stå, ej heller fordi der er dejligt vejr.

Jeg har armene op over hovedet, 5½ uge, så bliver det officielt, altså min adresseændring. Det bliver i et lille rækkehus, jeg kommer ned til jorden, og ikke mindst, nu får jeg min vaskesøjle, så jeg kan kravle når jeg putter vasketøj i maskinen, nu er det kun min egen skyld hvis gulvet er beskidt 😉

Jeg får lukket have, hvor solen kommer fra morgenstunden og bliver der til ca. kaffetid om eftermiddagen, herefter er der sol foran huset, altså det parti der ses på billede 2. Der er mange skønne grønne områder i nærheden. Der bliver lidt længere ind til yngstedatteren, de små guldklumper, men om jeg skal bruge 10 minutter længere tid på cyklen gør jeg gerne, for at nyde deres selskab, og ja, de flytter jo også på et eller andet tidspunkt, når yngstedatteren er ovre med barslen, vil hun jo søge job, det giver lidt luft i økonomien, så de også kan kigge sig om efter et sted så guldklumperne kan løbe ud på græsset, uden frygt for andre har lukket døren i hegnet ud til en hovedfærdselsåre.

Billederne er lånt fra boligselskabets hjemmeside

Jeg kan overtage det lille sted i weekenden op til efterårsferien, og mandag over middag i efterårsferien aflevere jeg min nuværende bopæl til syn.

Jeg er så småt begyndt at smide ud, har samlet alt for meget sammen, tænkt det skal jo gemmes etc. Det er og spild af plads. Tænk sig, jeg har lige fundet nogle disketter fra dengang office pakkens word var på 16 disketter :-). Måske er der noget jeg kan få en skilling for, måske ikke. Nu har det bare fyldt op i skabe og skuffer, nu kan det gå til andre, der kan få glæde af det, og jeg kan få plads til mig selv, og skabe et nyt rum, hvor jeg kan pleje den indre ro til det der betyder noget for mig.

Projekt flytning er skudt i gang.

 

14 Comments

  • Celena 7. september 2016 at 11:42

    Fantastic news! Stort tillykke!

    Reply
    • Abildjyden 7. september 2016 at 16:16

      Tusind tak – Det bliver vidunderligt

      Reply
  • Mette 7. september 2016 at 12:45

    Tillykke – det er dejligt når tingen falder på plads.

    Reply
    • Abildjyden 7. september 2016 at 16:21

      Tak Mette – Det er skønt når drømmene går i opfyldelse. Et lille “dukkehus” til mig og mit. Når jeg så engang bliver gammel kan jeg flytte i pensionist bolig inde i byen ?

      Reply
  • Tove Kjeldgaard 7. september 2016 at 15:14

    tillykke med den nye kommende bolig det bliver da skønt.

    Reply
    • Abildjyden 7. september 2016 at 16:22

      Tusind tak Tove, jeg glæder mig så meget ?

      Reply
  • Pigen fra landet 7. september 2016 at 19:31

    Tillykke 🙂 Det er bare så skønt, når tingene glider i den retning man gerne vil have det går.
    Du har ret i man samler på alt for meget, det sker også her. Disketterne har jeg dog smidt ud for mange år siden, men så har vi så meget andet ‘godt’

    Reply
    • Abildjyden 8. september 2016 at 21:58

      Tusind tak Pia, tålmodigheden bliver sat på en prøve ?
      Jeg kan mærke at storskrald vil få meget fra mig i de kommende uger ?

      Reply
  • Miri 8. september 2016 at 14:07

    Tillykke !! Hvor er det bare dejligt for dig 🙂

    Reply
    • Abildjyden 8. september 2016 at 21:59

      Tusind tak Miri. Som sagt mht. ventetiden, min tålmodighed bliver afprøvet. ?

      Reply
  • Catarina 8. september 2016 at 19:57

    Aiii, sikke da en vidunderlig nyhed søde ven. Tænk at din drøm nu går i opfyldelse og du får et lille hyggeligt rækkehus. Wauw! Det bliver altså bare SÅ dejligt at du nu får muligheden for at komme lidt mere ud i det fri, når vejret er til det og bare det at have en lille have bliver godt også for dine små guldklumper. Og selvom du skal cykle lidt længere for at besøge dem, det er jo ingenting, i forhold til det at have en lille have og en terrasse. 😀 Stort tillykke Karin.

    Reply
    • Abildjyden 8. september 2016 at 22:09

      Tusind tak søde, det bliver så vidunderligt. Og som både du og yngstedatteren nævner, vil det blive fantastisk for guldklumperne, langt mere bevægelighed for den, og de 8 min længere cykeltur pt bliver ingen hindring for samværet.
      Nu er det kun min tålmodighed der bliver afprøvet mht. ventetiden ? godt 5 uger, pyha.

      Reply
  • Mette 10. september 2016 at 16:22

    Ih, hvor der det hyggeligt ud. Det ligner, hvor min mor bor. Tillykke med det nye sted og go’ fornøjelse med pakningen.o)

    Reply
    • Abildjyden 11. september 2016 at 08:09

      Tusind tak Mette, pyha tror jeg skal have min egen container til det der skal kasseres 😉

      Reply

Skriv et svar