En skøn torsdag

Dagen i går var pragtfuld. Den var lang, hyggelig, og en dag jeg vil huske.

En stille og rolig formiddag, og ingen stress, bare hygge med morgen hår. Kort før middag, kørte sønnen og jeg hjemmefra.

Først gik turen til min mor. En lidt længere dag end normalen. Vi spist til middag sammen. Herefter gik turen i den lokale Super-Brugsen, fandt en meget smuk buket mørke røde roser, de var til det næste stop, Kirkegården, et dejligt besøg hos far. På hjemturen stod jeg af i banken, mor manglede kontanter. Vi sluttede af med eftermiddagskaffe, fik is etc.

Turen fortsatte til Århus, det blev den smukke tur over – Sdr. Felding – Arnborg – Nr. Snede – Bryrup – Skanderborg – før motorvejen fangede vores opmærksomhed. Der var ikke tid til små pitstop, desværre, så ingen billeder. Vi gjorde kun hold, for at købe nyopgravede kartofler, desværre kaldte en aftalt tid, og vi vidste en købmand skulle have et visit. Sjovt nok var det Bilka i Tilst, og ja, selvom jeg ikke har været der i snart 14 år, så kunne jeg da, fint finde rundt. Og det med 14 år passer jo ikke, jeg har da været forbi nogle gange, dog kun fordi, jeg var klar over, hvis der skulle mad på bordet hjemme i Holstebro, så måtte der handles nu 😉 Jeg kunne jo gå direkte til de forskellig afdelinger, fløde, bønner, kulør og mel. Sønnen fandt en god rødvin (æv jeg skulle kører hjem).

Vi nåede målet, min søn skulle besøge kæresten i Århus, han skulle blive, og jeg fik mødt hende, sådan rigtigt. Hun har trods alt været min elev på gymnasiet. Ikke at jeg underviser, men hun har gået Dekan linjen, og disse elever har jeg meget større kontakt til, end de øvrige elever, da jeg jo er i laboratoriet en stor del af min arbejdsdag. Sønnen ville præsentere familiens livret, den klassiske, som min far skabte en tradition for, for rigtig mange år siden. Culottesteg med bønner, hvide kartofler og brun sovs.

Turen fra Århus var for mig den hurtigste vej, ikke den korteste. Ved godt jeg skulle tænke på miljøet, men jeg trængte mere til dyner 😉

No Comments

Jeg vil nyde din kommentar, tusind tak. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Din kommentar vil skabe liv og glæde.