En vandring ned af Memorylane

Vandring ned af Memorylane

Min tur ned af Memorylane blev til meget mere. Da jeg havde skrevet dette indlæg, gik der ikke lang tid, så kom en mail ind fra en kusine, om jeg havde tid og lyst til besøg, ikke hjemme, mere en tur til Skjern, min føde by. Jeg blev så glad, og spændt, undersøgte hurtigt muligheder og dag, da alt var på plads, bekræftede jeg, det ville jeg gerne. Aftalen blev Påskedag.

Jeg var meget spændt, nu var det nu, vi har kun hilst til bisættelser og begravelser gennem de seneste 40 – 45 år, hvordan ville det gå. Jeg ved jo jeg godt kan tale for meget, og især sådan en dag, kunne mine omgivelser magte det.

Vi trillede mod Skjern og snakken gik lystigt.

Flyttet hjemmefra

  • Først blev det et kort visit, om til hvor mine forældre flyttede, da jeg flyttede hjemmefra, der havde min kusine ikke været, så turen gik hurtigt ned til

Mit barndomshjem

  •  Jeg fik hende om på noget der hedder Bergs Plads, en P-Plads, hvor savnet til “vores” have hurtigt dukkede op. Minderne om hvor blommetræet stod, og de meget store træer, navnet på træerne er glemt, dog husker jeg bunddækket var liljekonvaller. En tanke til, hvor var det nu garagen var, det store lindetræ, og kunne den store Opel Rekord 1700 virkelig komme gennem den port. Mindes de 2 baggårde var noget større end jeg ser dem nu. Og så døren i porten, det er den gamle dør, bare malet. Vi var da også lige omkring frontsiden. Kunne tillade mig at tage billeder, da lejlighederne var ubeboet, det så sådan ud. Mon bygningen er i gang med renovering, Er den en af de bygninger der er bevarelsesværdige, tankerne og snakken fik frit spil. Må da lige undersøge det. Messenger besked er sendt afsted, i håb om lidt hjælp.

 

Kirkegården

  • Vi var så lige omkring kirkegården. Fik talt lidt omkring 2 lyngplanter jeg ikke vil fjerne, det er mor der har valgt dem, derfor. Det var dejligt med et visit der.

Rundt i byen

  • Herefter gik turen ned og se Holger Danske. Han er placeret på torvet i Skjern, hvor stedet nu hedder Holger Danske Plads. Han er jo ny, men selvfølgelig skal han ses, nu når turen gik til byen.

Hyggestund med lidt lækkert til ganen

  • Vi sluttede af med at gå på Restaurant Stuen th. Et dejligt sted. Der var kun 2 da vi ankom, og de sad ude. Derfor var der god plads. Stedet ligger i forbindelse med Hotel Skjern, er en del af Hotel Skjern. For mig der er født og opvokset i Skjern, virker det forkert, det er Hotel Skjern, for det lå jo længere mod syd, nærmere overfor rutebilstationen, det er blevet revet ned i forbindelse med Skjern Centret på Torvet blev bygget. Da var det så Hotel Vestjyden og tidligere var det Missionshotellet, der er lidt historie under Om Os. Vi valgte et lokalt tapasbræt og et glas rabarbersaft, samtalen gik lystigt. Så hyggeligt. Da jeg fik tankerne om at bestille et krus te, foreslog min kusine, vi kunne besøge min faster. Jeg var træt, men tanken for at hilse på min faster, gav uanede energi, det boblede virkelig meget. Vi takkede af og betalte, fik rost rabarbersaften højt og

 

Turen går til Sdr. Felding

  • For at besøge min faster. Jeg har aldrig besøgt dem i huset, der ligger i så skønne omgivelser, og med udsigt til Skjern Å, hvilket var min onkels ønske, samt det skulle være en ydergrund, han ville ikke pakkes ind mellem naboer. Og det er ikke sket efter 20 år, der er kommet vejnet, der er blevet bygget godt med huse, så der er naboer, men alle med god afstand. Super dejligt. Her gik samtalen også lystigt, vi fik talt om fortid, nutid og om det at miste, vi var meget omkring. Der var så dejligt hjerterum, som jeg også følte dengang jeg var på ferie, og fik lært at få jord under neglene, tage kartofler op, og glemte hvordan de gulerødder nu så ud, når de ikke var i pose ;-). Tusind tak kære faster og kusine. En kærlig tanke til jer, og den øvrige familie.

Vel hjemme

  • Det var spisetid, og aften da jeg landede herhjemme. Pyha, jeg var træt. Fik sendt en tusind tak for sidst mail til min kusine, ellers var jeg fyldt op. Kan mærke det i dag, planerne for formiddagen blev ændret, dog ikke hele dagen. Venter besøg meget snart, så jeg er ved at være klar, skal på den igen med hygge og sammenværd.

4 Comments

  • Catarina 18. april 2017 at 19:24

    Dt må have været fantastisk at vokse op inde i byen og så i sådan et smukt hus, altså set fra fronten. Bagfra er det ikke så pænt længere og nøjjj, hvor er det synd at have med de store træer ikke er der mere, det ville have været et helt fantastisk syn nu.
    Dejligt I også lige nåede forbi kirkegården, nu i var på de kanter.
    Jeg var slet ikke klar over at Holger Danske stod på torvet i Skjern – så blev jeg så klog. 😉
    Hvor ser det bare hyggeligt ud på Hotel Skjern, eller Restaurant St, som den hedder nu. Skægt at Hotellet lå længere ned, men nu er “flyttet” derop – og i andre bygninger.
    Jeg kan godt forstå at du fik bobler i maven af udsigten til at besøge din faster, det er jo som regel ikke den del af familien man ser særlig tit, efter man er blevet voksen, eller det er det ikke her.
    Dine dage har mere eller mindre været fyldt god op her i påsken og det med lutter dejlige ting, samt afslapning. Skønt.

    Reply
    • Abildjyden 20. april 2017 at 07:36

      Når jeg tænker tilbage kan stadig smage blommerne, mærke græsset, se havebordet for mig, med morgenbakken/frokosten ☀️
      Det er da dejligt at kunne fortælle noget historie, blandt andet om Holger Danske 😉
      Hvis andre kommer til byen kan jeg godt anbefale Hotel Skjern + faciliteter.
      Det var så dejlig en påske, fordelt med lutter gode oplevelser ❤️

      Reply
  • Celena 23. april 2017 at 00:49

    It is amazing what we can remember. Sometimes, when I am in the neighbourhood where I grew up, I almost feel like I can go back in time. The feeling is so strong! It looks like you were raised in a lovely place… with lovely memories. Thank you for sharing them with us xox

    Reply
    • Abildjyden 23. april 2017 at 08:30

      Det er komme tilbage til steder hvor vi var engang, får ofte minderne til at poppe op, minder der ikke var der ellers.
      Der vil sporadisk komme flere vandringer på Memory Lane. Når de bliver nedskrevet, bliver de lagret så de senere kan finde vej til børnebørnene, når de gerne vil se hvor, hvorfor og hvad mormor lavede dengang hun var barn, ung etc. Og du vil altid være velkommen til at følge med.

      Reply

Skriv et svar