I går skrev vi 4/5, en dag hvor rigtig mange sætter lys i vinduet, og i år er dets 81 år siden, 2. verdenskrig sluttede i Danmark. Jeg havde også lys, de levende.
Her flyver tiden afsted. Der er sket meget, og alligevel ikke det helt store. Det kommer dog an på hvem der læser, lytter og ser med.
Jeg vil lige så stille vende tilbage. Lige nu banker jeg bare lige på, siger pip. Som du kan læse nedenfor, vil og er der ske/sket ændringer i mit liv. Og med dette, give mig mulighed for at pleje alt det der er godt for mig, og gør mig glad. Er allerede godt i gang. Så måske lykkes det mig igen at være lidt mere stabil på min blog. For mig er bloggen et helt andet univers, en IG, FB, SnapChat, TikTok, eller hvad det nu hedder alt sammen. Samtidig er min blog fri for ChatGBT, IA, og ja hvad disse robotter nu hedder. Min blog er slow, og det er det også hos dem jeg følger, og det er det jeg holder af.
Pr. 1. marts overgik jeg til at være fuldtids pensionist. Er det svært. Overhovedet ikke. Jeg skulle have haft denne ro, for flere år siden. Det var virkelig påkrævet. Jeg er så glad. Selv om pengene er små, så har jeg det meget bedre. Jeg kan hjælpe og være sammen med mine børn og børnebørn, sige fra og bare være mig. Selvfølgelig tager det tid, det er jo den tredje alder, og den mobning der følger med fra børnebørnene, om at jeg er oldgammel. På min fødselsdag, fik jeg også lige et håndtegn ”vippende hænder” + six seven udtrykket. Heldigvis var det mere et udtryk fra 2025.
I efteråret 2025 fik jeg et kæmpe smæld i lænden, det var så dråben, der væltede mig. Lægen formodede det var en diskusprolaps, jeg skulle dog lige se tiden an i en 12 ugers tid, før jeg ville blive sendt videre, Fysioterapi kunne jo være en hjælp. Jeg væltede totalt. Heldigvis var min læge bag mig, vi var allerede i et fast forløb.
Efter 8 mdr. ventetid kom jeg til reumatolog i februar. Jeg var klar over jeg har komplekse smerter 24/7, dog ville jeg gerne vide om diagnosen virkelig var fibromyalgi. Derfor reumatolog. Det blev blåstemplet. Tusind tak. Det virkede for mig. Derudover er de 12 uger jo for længst gået, derfor fik jeg lige scannet min ryg. Det var ikke diskusprolaps, det er en nedslidt lænderyg på alle 5 lændehvirvler. Hm. Det skal jeg så lære at leve med. Derfor er jeg blevet indstillet til Sano Gigtcenter, skal til for samtale tirsdag i uge 20/2026. Glæder mig så meget.
Jeg har et par billeder fra et hæfte som Tryg Fonden har udgivet der hedder ”Når kroppen siger fra”. De billeder tager jeg frem, for at minde mig selv om, hvorfor jeg lige hænger i vandskorpen, de dage det sker.
-
- realistiske mål
-
- Gradueret træning
Ønsker alle en god dag.
Hvor er det dejligt at se dig tilbage, Karin ❤️
Jeg tror faktisk, mange kan genkende den følelse af endelig at få lidt ro i kroppen og hovedet, også selvom vejen dertil ikke har været nem.
Det lyder som om, du har truffet en rigtig beslutning for dig selv, og det er så vigtigt. Livet skal jo også leves og mærkes, ikke bare overstås.
Jeg håber virkelig, at Sano bliver godt for dig, og at du finder nogle redskaber og lidt mere medvind dér. Og så håber jeg også, at bloggen igen kan blive et lille frirum for dig. Jeg er i hvert fald glad for, at du banker på igen 🌿
Tak, jeg glæder mig til igen at finde den ro, det giver at være her i blogland.
Ja, jeg glæder mig så meget til denne forsamtale på Sano i næste uge.