Et livstegn

En meget smuk himmel her til morgen, og helt vindstille. Hvor er det dejligt, jeg nyder når der er stilhed. For kort tid siden ringede telefonen, og det var Otto der ringede, han ville lige fortælle at han havde set en ægte brandbil der sprøjtede med vand, da han var med far til løb onsdag aften, brandvæsnet havde øvelse ved Storåen, tæt på Musikteateret. Det var så sejt.

I dag er det en mærkedag i min kalender, min far ville kunne være fyldt 87 år. Derfor vil jeg fejre en af mine stjerner på himlen, mindes alle de dejlige timer jeg nåede at have sammen med ham. Til december er det 10 år siden han sov ind.

Dagen i går var blæsende, regnfuld og kold, så fridagen blev brugt på total ro, fik handlet, ellers skete der bare ingenting, det var tiltrængt. Og har nu fået udsovet, dog har jeg hentet endnu en forkølelse, det er så kun en forkølelse denne gang, er dog ekstra  udmattet. Derfor har jeg ikke store planer de kommende dage, udover arbejde, og se frem til påskeferien, der begynder i morgen efter endt arbejde.

4 Comments

  • Mette 6. april 2017 at 14:45

    Æv, hvor træls med endnu en forkølelse. God bedring og om lidt er det Påskeferie….

    Reply
    • Abildjyden 7. april 2017 at 06:54

      Tusind tak, det er “kun” forkølelse, så det klarer jeg nok.
      Om godt 7 timer er det påskeferie her.
      God tur til jer, håber turen bliver fantastisk.

      Reply
  • Catarina 8. april 2017 at 13:28

    Hvor dejligt at Otto kunne fortælle mormor om den mega seje oplevelse han havde sammen med far. 😀 Men super træls at du nu igen er røget ind i en forkølelse – håber det bliver ved forkølelsen.

    Reply
    • Abildjyden 9. april 2017 at 07:14

      Jeg elsker de dejlige opkald – og de historier han fortælle ?
      Jeg var kun ramt et par dage, en lille rest med hoste fra første tur er ikke væk endnu. Tak for din medfølelse ❤

      Reply

Jeg vil nyde din kommentar, tusind tak. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Din kommentar vil skabe liv og glæde.