Fødselsdag

Dagen i dag stod i fødselsdagens tegn. Ikke en helt almindelig fødselsdag, fødselsdagsbarnet er ikke blandt os mere. Det er nemlig min far der kunne væe blevet 78 i dag.

Alle mine børn og jeg var hos min mor, Kim Thilde og jeg kørte sammen, vi havde købt ind til min fars livret. Hakkebøf med bløde løg, hvide kartofler og brun sovs. Thilde havde valgt chips til, det var godt, min mor var meget glad. Vi hyggede os, Kim og mor fik set D3 format af Sofie, det lille barnebarn der meget smart kommer til verden, på torsdag går Heidi ind i 37 uge. Jeg kunne mærke alle hyggede sig, og mor nød virkelig selskabet. Vi tog alle på kirkegården, selv min mor nød turen, hun blev klar over der ikke var så langt derned, og vi snart skal til at arbejde på at hun kan trave turen derned, der er ikke langt, 5 min. gang for mig.

Da vi kom hjem igen blev jeg klar over det var hårdt for mor, jeg kunne selv mærke at dagen ikke var helt almindelig, så det var forståelig hun kneb en lille tårer, Thilde var meget sød, hun sagde det kun var sundt at græde, håber det gjorde mor god.

Jeg kan kun sige jeg håber mor nød dagen, jeg var glad for vi tog tid fra til at hygge om hende denne dag.

No Comments

Skriv et svar