Lørdag 1. weekend i december

Lørdag skulle endnu en låge åbnes. Det var den 2. december. det er første advents weekend.  Denne dag vidste jeg, ville blive en travl dag på hjemmefronten. Så jeg var forberedt.

Besøg

Jeg fik besøg lørdag formiddag, yngste kom forbi sammen med Otto og Frida. Som sagt, blev vi ikke helt færdig med ophængning, sidste weekend. Derfor blev det besluttet, at nu skulle alle hylderne op, Jeg manglede jo plads til al min julepynt 🙂

Yngste borede og skruede, og jeg dirigerede (haha). Det er blevet som jeg har ønsket mig, og er virkelig taknemmelig for, hun gav mig de timer med en boremaskine og skruetrækker. Samtidig med et besøg af både Otto og Frida.

Legepladsen

Ja, der skulle tid til en tur omkring legepladsen, tålmodigheden med en mor der borede, og i mit lille dukkehus blev opbrugt. Desværre havde de ikke fået deres flyverdragter med, så rutchebanen blev kun set og undersøgt, sansegyngen blev prøvet, dog med lidt våde bukser. Frida ville bare ikke hjem, pyha, 1. stk. utilfreds pige på 19 mdr. under armen, hjem fra legepladsen var ikke så sjov.

Julepyntet

Da yngste og børnebørnene var kørt, kunne jeg finde julepynten frem, jeg prøvede mig frem, noget var hurtigt at placere, andet skulle afprøves, og hurtigt blev en indkøbseddel meget lang. Samtidig fandt jeg ting der kunne sælges, og andet der bare skal skrottes fra julekassen.

Til eftermiddagskaffen

Ja, det er her jeg åbner mine låger, i henholdsvis te- og lakrids- kalenderne, og får læst i “En vinterbaders notater fra menneskehavet” . Jeg reflekterede lidt over “Øje for øje”, hvor jeg lod tankerne komme omkring, det at tilgive og kommunikation. En dejlig stund.

Indkøb

Det var som altid mine cypres til indendørs, sammen med hvide hyacinter,  der manglede. Måtte flere steder, før jeg fandt hvide hyacinter. Jeg har for øvrigt undret mig over, der ikke er så mange steder, der kan købes hyacinter i år. Er der noget jeg har overset? Jeg fandt dem, det var dejligt. Jeg ledte også efter miniplanter, desværre uden held, der var kun de små julestjerner, men jeg har aldrig haft held af julestjerner, så jeg må lede videre, og lade et par potter stå tomme.

Aftensmaden

Jeg valgte at tage Take Away, og det er en af mine livretter, SushiMania, deres box A, jeg kunne godt have spist box B, eller selv have blandet, men jeg vidste det skulle gå stærkt, og hvornår fik jeg nu sat mig ned etc.

Tanker og refleksioner

Efter jeg har skrevet lidt omkring min dag, bliver jeg så taknemmelig. Jeg ville ikke have kunnet klare det, uden al den hjælp jeg har fået. Og jeg så samtidig får ros af min yngste datter, både over al min julepynt, jeg havde i mine kasser, og måden det er blevet placeret, det varmer. Hun var nemlig lige forbi efter adventsgaverne til Otto og Frida. Dem fik jeg da også lige pakket ind, samtidig med jeg fik pakket deres julegaver ind. Dog mangler gaven til 2. søndag i advent, de er hjemmelavede, og ja, der mangler lidt, som jeg også fandt lidt tid til inden sengetid. Jeg er nu klar til 1. søndag i advent.

4 Comments

  • Catarina 3. december 2017 at 17:14

    Aii, hvor i hygger og sikke en dejlig aftensmad du har fået. 😀
    Ha’ en dejlig søndag og en dejlig uge.

    Reply
    • Abildjyden 4. december 2017 at 07:10

      Jeg “elsker” sushi, hellere det end pizza, burger etc. Altså det vi kan få som Take Away her i byen.
      Tusind tak og i lige måde.

      Reply
  • Pigen fra landet 3. december 2017 at 21:52

    En dejlig weekend med tid til hygge og refleksioner, er slet ikke værst. Der skal være plads til nydelse og selvforkælelse. Jeg har også gået og nusset med julepyntning og kl 16 støttede vi op om juletræstændingen ved den lokale brugs. Jeg blev overrasket, ha,ha, over der bor så mange mennesker i vores lille by. Til dagligt ser jeg ingen, men her var 150 personer i alle aldre.

    Reply
    • Abildjyden 4. december 2017 at 07:11

      Tusind tak.
      Aii hvor hyggeligt med juletræstænding. Dejligt at vide byens borgere støtter op omkring sådan et arrangement.
      Glædelig december

      Reply

Jeg vil nyde din kommentar, tusind tak. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Din kommentar vil skabe liv og glæde.