Forudsigelse

Det med at forudsige, er en underlig størrelse. Her til morgen, da jeg læste nyhederne fra dr.dk faldt jeg over en overskrift der ville vække den borgelige fløj. Flere studerende optages gennem kvote 2. Jeg tænkte straks, der vil blive en dialog omkring det, tænk, kl. 9.00, p3 nyhederne, her var venstre straks ude, det var de hårdt stræbende elever, med høje gennemsnit, der bliver Sorteper.

Selvfølgelig er det synd for dem der får afslag, det kan jeg tilkendegive. Desværre er det blandt de elever med det høje gennemsnit, hvor der findes det største frafald. De er vildt dygtige til det teoretiske, desværre mangler mange, ikke alle, den praktiske tilgang til faget. Lærer, pædagoger, socialrådgivere, sygeplejesker, jordemoder, læger, kunne fortsætte med at remse op, fag der har kontakt til klienter, patienter, brugere. Her er der behov for andet end høje karakterer. Et højt gennemsnit siger intet om empati, social adfærd, eller lignende.

Jeg håber tankegangen med kvote 2 vil blive bevaret og styrket, det fortjener velfærdssamfundet. Der er ikke brug for en tankegang i sort/hvid. Der er brug for nuancerne, og det kommer fra kvote2 studerende.

No Comments

Skriv et svar