Glæder smil og ro

Det gav lidt ro efter midtvejs samtalen i går. Det var dejligt at tænke i ro, valgte at ringe til jobkonsulenten i dag, han bekræftede forståelsen af samtalen i går, han opfordrede mig til at tale med min læge, få skrevet i min journal at flexjob er løsningen for mig, og jeg vil kunne udfører og passe et job i mange år endnu, det vil give mig roen og glæden igen.

Der var en jeg ikke helt kender, og dog ved lidt til, jeg vendte tankerne med her i dag, blev klar over det var mig der valgte en forkert person at tale med, og hvorfor dog det. Det er en type der bruger udtrykket – Tag dig dog sammen – Noget med hvis jeg gør de øvelser og ændre mine tankemønstrer, så forsvinder mine smerter, og jeg stopper de forkerte tankemønstrer, bare lige med et knips med fingrene.  Jeg kunne straks hører det var forkert valg af sparring, stoppede samtalen, og i fremtiden bliver det kun til overflade snak, jeg benytter denne person.

Da jeg fik fri åbnede himlen sig, okay hvis påklædningen ikke havde været en cardigan og sandaler (hihi).

Bilen er blevet færdig, jeg valgte at gå ud og hente den, det er faktisk hurtigere end tage bybussen, og jeg slog 2 fluer med et smæk, altså min daglige travetur. I dag fik jeg husket mit headset til mobilen, jeg lyttede til P3, hørte lige noget jeg kunne nyde at filosofere lidt over på turen. Begrebet bedsteforældre. Sjældent bor vi i samme by som vore børn, vi bedsteforældre har job, fritidsliv, ja mange ting i hverdagen, så vi har ikke lige mulighed for at tage over, hvis det hele brænder, vi kan ikke lige dumpe ind. Jeg kom til at tænke over, hvorfor jeg har valgt at være mormor, farmor, og ikke bedstemor. Min tanke om en bedstemor, er en ældre gråhåret, meget fyldig dame, hun bære forklæde eller kittel, laver småkager, og har tid altid. Det ville jeg ikke kunne efterleve, derfor vil jeg ikke være en bedstemor. Selvfølgelig elsker jeg mit barnebarn. Jeg bliver en super mormor, og gøre de ting med mine børnebørn, jeg ikke lige nåede med mine egne børn.

I morgen skal jeg til læge igen, er meget snart færdig med væskeskemaet, i morgen tidlig, ved første toiletbesøg, det bliver sidste gang målebægeret findes frem.

Nu er jeg på vej under dynen, hovedet hviler meget snart på puden. I morgen eftermiddag er det weekend. Jeg vil nyde den til fulde.

No Comments

Jeg vil nyde din kommentar, tusind tak. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Din kommentar vil skabe liv og glæde.