Husk at forkæle sig selv

Vi er alle forskellige. Derfor er det du gør for dit selvværd, måske ikke godt for mit. Derfor er det en proces at finde det, der præcis giver masser af energi.

Min efterårsferie var meget livsgivende. Jeg kan mærke energien i kroppen, og nu er det så en process ikke at overforbruge, så jeg brænder ud om kort tid.

Jeg er ikke færdig med at kigge mine billeder igennem. Der er mange billeder der er taget med 10 sekunders interval af samme udsigt/oplevelse/handling. Ville sikre mig jeg ikke missede noget. Desværre måtte jeg reducere min vægt i kufferten, en vanskelig handling, og det resulterede i, mit spejlrefleks kamera måtte blive hjemme, til fordel for solfaktor creme. Derfor lever billederne ikke op til det forventede resultat.

I efterårsferien måtte jeg erkende hvor vigtigt en charterferie er for mig. Og det til de lande hvor sol og varme er givet. Altså en pakkeferie. Jeg har brug for struktur for jeg kan finde den indre ro. Jeg vil gerne opleve nye ting, dog skal det være i små bider, så jeg kan nå at fordøje. Derfor er planlægning med tid til ingenting, plus nye indtryk et must for mig.

Jeg har ikke været rigtig hjemmefra i mine ferier de seneste 9 år. Jeg har lært det ikke er godt for mig. Nu vil jeg sparer op til en charterferie om året, plus 2 forlængede weekendophold i udlandet. I sommerferien vil jeg blive i Danmark, her vil jeg opleve Danmark ved at kører rundt, og finde billigste overnatning, og have kølertaske med hjemmefra, så jeg ikke bruger for mange penge til mad/drikke.

Jeg ser frem til 2011 – Hvor og med hvem jeg rejser, det ved jeg endnu ikke. Jeg vil gerne afsted sammen med mine børn og deres kærester. Jeg kan ikke se ind i fremtiden, heldigvis. Jeg har vel lov til at drømme lidt.

 Pyramide og Sfinxen - Egypten

 

Ferien var ikke kun strand og pool. En tur til Cairo blev det også til. Afgang fra Hurghada, Hilton Plaza  kl. 2.40 og hjemme i Hurghada, Hilton Plaza  kl. 22.50. Det var en lang dag med masser af indtryk.

Jeg er ikke mættet af Egypten. Vi mødte et par, der var afsted for 17. gang. De var ikke færdige med at tage til Egypten. De fortalte om så meget, jeg blev vildt intresseret, præcis som jeg altid gør, når jeg møder/støder ind i noget nyt. Tror ikke jeg kan blive færdig med Egypten efter en enkelt uge mere. Der her jo så mange steder, selv om 96% af landet er dækket af sand/Sahara.

 

Jeg prøvede også at ride dromedar

 

Vi var også på Jeepsafari tur. Det var en dejlig eftermiddagstur, hvor vi kørte i Jeep ud i Sahara – Khushmaan Clan. Her prøvede vi at ride på dromedar, så en Beduinlejr hvor de viste hvad de arbejdede med. V fik muligheden for at drikke deres the, hm….., ryge vandpibe. Der blev sluttet af med lidt underholdning, deres X-factor Smiley, der blinker.

Det har været en dejlig uge. Jeg glæder mig allerede til min næste ferie.

No Comments

Skriv et svar