Hvad nu – hvorfor

Jeg undrer mig en del, og tænker meget over hvorfor.

Det er virkelig opsliddende at være syg, jeg går sygemeldt med kronisk tennisalbue, stress og hybermobilitet, nu er der stemmesvigten der fylder, faktisk hele april mdr. 2008. Jeg har sendt et hav af ansøgninger ud  marts 2008, det var alle uopfordrede og alle om en arbejdsprøvning, der er kommet afslag på næsten alle, nogle virkede afslagene som om de ikke har læst ansøgningen, der skulle have været fulgt op straks eftr afslaget, det kan jeg da ikke gøre nu her meget sidst i april eller først i maj, når stemmen kommer igen forhåbentlig (hihi).

Jeg har gået sygemeldt i 52 uger pr. 1. april, har der fået forlænget sygemeldingen 3 mdr., det at der er kommet et stemmesvigt ind betyder ikke at jeg kan få yderligere sygedagpenge, jeg skal søge job, jeg skal gå rundt og stemme dørklokker, for det offentlige yder ikke sygedagpenge mere end, 52 uger, med forlængelse 2 gange 3 mdr., jeg er bare ikke i kategorien for den sidste forlængelse, kun hvis jeg er i en arbejdsprøvning.

I torsdags blev der sendt 10 ansøgninger til administrationen på skoler her i byen, det var både folkeskoler, og videregående institutioner, samtidig var der et stillingsopslag der fint kunne matche mig og mine erfaringer indenfor kontorfaget, her søgte jeg også, den var udover de 10.

Mit stemmesvigt er helt sikker et eller andet signal, jeg kan bare ikke genneskue hvilket signal det er helt præcis, det jeg er helt sikker på er, jeg skal passe på mig selv. Så er det lige, hvad er det jeg skal værne om. Forkæle mig selv med. Jeg vil gerne på arbejdsmarkedet hurtigst muligt, jeg vil gerne finde et job jeg vil elske, jeg vil gerne finde et job, hvor jeg kan få lov til at blive, jeg vil gerne finde et job der giver løn og ikke kun almisse, det har jeg været underlagt, det er ikke sjovt. I dag har jeg kr. 99.68 i timen, har taget højde for de 8%, så alt under kr. 137, 24 føler jeg er for lidt, selvfølgelig skal der være pensionsordning, ja og selvfølgelig den 6. ferieuge, den er jo ikke en selvfølge. Er jeg alt for krævende? – Jeg har jo både min livserfaring, og mine kompetencer at sælge, jeg er ikke en leder nej, dog føler jeg det er en realistisk løn. Jeg vil ikke sælge mig billigere. Mon det er muligt at få den løn på skoler? – Den tid den …..

Jeg er generelt en optimistisk kvinde, jeg elsker livet, tror altid på det bedste i alle før det modsatte er bevidst, elsker at grine, kan godt fjolle som en teenager, og er samtidig være alvorlig, være med i en saglig diskution, give mit besyv med.

I øjeblikket føler jeg mig lidt nede over det stress der er pålagt mig, pga. penge/økonomi. Jeg er syg og skal straffes på min pengepung fordi min stemme forsvinder, hvem vil ansætte en pige der ikke kan tale pt., vil det ske igen, og hvad skal vi så stille op, når hun bliver ramt af det, jeg kan lige følge de tanker, der flyver gennem HR afdelingen, de vil kræve jeg skal ansættes i et flexjob, for de kan ikke aflønne en ansat der kan risikere at være sygemeldt med stemmesvigt. Det giver en masse tanker der gør mig ked af det. Og jeg kan bare ikke tale med nogen om det, for jeg kan ikke ringe dem op, tale med dem face to face. Jeg kan kun skrive. Det gør ondt.

Jeg eg er ude blandt mennesker, ja, jeg isolere mig ikke, bare rolig, det er bare svært at side der, og ønsker jeg at sige noget kan jeg kun række fingeren op, og der skal være helt ro hvis jeg skal kunne høres, og det er kun meget korte sætninger, så skal andre fuldføre dem, gætte sig til det jeg vil sige. Nu har det stået på i 25 dage.

Hjælp mig med at finde mit gode humør, mit glade sind, hvor er det henne.

No Comments

Jeg vil nyde din kommentar, tusind tak. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Din kommentar vil skabe liv og glæde.