Hverdagen fortsætter

Og det gør jeg også.

Træerne ved min legeplads

 

Nyder at se ud af mit vindue, ned på legepladsen og træerne der grønnes, eller ned på plænen, hvor både børn, unge og voksne har fundet fodbolden frem, de nyder de dejlige forårs eftermiddage, aftner, hvor lyset tager til.

Hverdagen inkluderer også weekenderne, fridagene, de er dog ikke arbejdsdage. Det er perioden med regelmæssighed, og det er denne regelmæssighed, jeg lige skal genfinde efter knapt 4 uger, hvor jeg har levet lidt ved siden af mig selv psykisk. En periode med følelserne udenpå tøjet. Det bliver ikke den samme hverdag som før, da jeg lige har brug for at gennemgå noget forløsningsarbejde mentalt, det gør træt, og giver masser af afbrudt søvn, heldigvis bliver lyset skarpere og farverne tydeligere, når jeg ser op og ud. Og yngstes termin kommer tættere på. Lige pludselig når jeg frem til en ny hverdag, en hverdag på en anden måde, en ny måde.

Der lå en invitation til en fætter/kusinefest i dag. Beklager, der er ikke plads i min kalender, min sjæl, mit sind. Ønsker dem alle en fantastisk dag, vil være der i mine tanker. Og glæder mig allerede til næste gang.

Arbejdet har jo krævet mig noget mere en 100%, der sker meget nyt pt. Og derfor kræver det mig lige så meget, havde kun 6 fraværsdage over de sidste 4 uger, 5 feriedage og en “syge dag”. Havde planlagt en lidt anderledes påske, med en hele ugen fri. Samtidig har mine fri onsdage heller ikke været fridage som jeg har brug for, altså restituerende. Jeg var der kun fysisk den anden dag. Derfor er denne weekend meget hellig for mig. Jeg har virkelig brug for at restituere, finde mig selv, så jeg igen kan udføre mit arbejde, og få indhentet de 6 fraværsdage, samt torsdagen, hvor jeg kun var fysisk på job. Jeg har jo genfundet glæden for mit job og mit arbejde, og vil derfor gerne finde overblikket hurtigst muligt.

Jeg mødtes med guldet efter jobbet i går, yngste og Otto kom direkte fra “gæstedagplejen”, og Otto var blevet vækket af middagsluren, vi skulle lige et par småting i Gågaden, så det foregik med barnevogn, fodtøjet var pakket ned, derfor foregik det meget stærkt, fik så lige en lille hilsen på snappen. Tusind tak.

Barnebarnet har større interesse for hvad der foregår omkring ham end os :-)

Nu vil jeg nyde min lørdag, Mads & Monopolet er begyndt på P4, har ikke lige hørt det, de sidste 3 lørdage, ved godt de ikke var på påskelørdag. Og samtidig vil jeg få listet mine to do opgaver, så jeg kan slette efterhånden, ved den vil bestå af ligelige dele forløsningsarbejde, velvære og praktiske to do.

God lørdag/weekend til dig J

 

6 Comments

  • Mette 16. april 2016 at 11:46

    Ha’ en rigtig dejlig weekend:o)

    Reply
    • Abildjyden 17. april 2016 at 08:44

      Tusind tak, der nydes allerede 🙂

      Reply
  • Catarina 16. april 2016 at 17:47

    Nyd din weekend og pas godt på dig selv 🙂

    Reply
    • Abildjyden 17. april 2016 at 08:45

      Tusind tak. Første nat jeg har sovet rigtigt godt i de seneste 4 uger 🙂

      Reply
  • betty 17. april 2016 at 08:49

    God weekend til dig. Jeg håber, den vil bringe dig den ro, du har brug for.

    Reply
    • Abildjyden 17. april 2016 at 09:17

      Tusind tak. Kan mærke det giver mere indre ro, nu jeg har fået en god nattesøvn, den første i lang tid.

      Reply

Skriv et svar