En så fantastisk dag ved Thorsminde 2. pinsedag, det var et fabelagtigt initiativ. Det var sønnike der ringede tidligt fra morgenstunden. Han havde pakket fiskegrej, og havde besluttet at køre vest på, og som han udtrykte det, vi har ikke set hinanden i 3 mdr. Jeg havde lige bagt en kage, så jeg fik pakket min kurv, smurt mig i høj faktor solcreme, og kort efter satte jeg næsen mod Thorsminde.

Da jeg ankom, stod min søn til havsiden, desværre var der travlhed med at mudre indsejlingen op, så fiskene har det med ikke at vil bide, om det passer, jeg kan blive bildt alt muligt ind. Derfor flyttede han plads til fjordsiden.

Sønnike havde en ex-svoger med, de nød det begge. Hev den 1 sild efter den anden op, og senere kom der nogle hornfisk på krogen.

Hen på eftermiddagen fik yngstepigen fri, så hun pakkede Otto og Frida i bilen, og kom til ud til os. Det blev en fest for alle. Når sildene blev hevet i land, samlede Otto og Frida dem op, og deres Onkel/Morbror, havde travlt med at rense dem. Det blev samlebåndsarbejde.

Nogle hyggelige timer blev det til. Vi kunne være blevet der længere, men tiden gik, og sengetiden var overskredet. Dog skulle der is til, det var jo sommer. Havglimt i Thorsminde var lukket, så vi valgte at kører gennem Ulfborg og ikke bagom. Og her fik de Is fra Grillhytten. Vi kunne stadig sidde ude. Så hyggeligt. Otto valgte en Isbombe, en slushice med softice, ja, hvad finder de på. Frida ville have kugler i bæger. Det er altid svært at beslutte sig, når vi sætter en grænse ved 2

Lige en sidebemærkning. 1 af ejerne til Havglimt i Thorsminde, er tidligere kollega til både yngstepigen og sønnike. Det var, dengang de arbejdede på Mac. Donalds i Holstebro. Så det var jo hyggeligt lige at sige hej, for det blev ikke til mere, da der var meget travlhed.

Når jeg gør noget så impulsivt, kommer der en pris. Den betalte jeg. Og denne weekend, lørdag og i dag har været meget stille. Langsomheden er fundet tilbage.

4 Comments

  • Ellen 7. juni 2020 at 10:50

    Men mon ikke det er en pris, du gerne betaler for sådan en dejlig dag med børn og børnebørn?

    Reply
  • Catarina 8. juni 2020 at 17:58

    Sikke da en skøn da du have og ikke mindst Otto og Frida. Det må havde været skønt at se dem samle fiskene op og dejligt at det ikke er bange for dem, som nogle børn ville være. Godt du ved at der kommer en pris der skal betales, men når bare oplevelse har være så dejligt og bliver til et dejligt minde, så er den sikkert ok at betale 😀

    Reply
    • Abildjyden
      Abildjyden 9. juni 2020 at 05:24

      Det var dejligt at være samlet igen, og så skønt at se glæden hos både børn og voksne.
      Ja, jeg var forberedt, trods ordsproget – Ingen kender dagen før den er omme – så har jeg et par svar allerede.

      Reply

En kommentar her betyder meget for mig - tak

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.