I modgang skal der findes overskud og energi

Et stort spark ned af stigen. Jeg forstår det ikke. Hvorfor….

Sagsbehandleren for sygedagpenge, mener jeg er rask, jeg har fulgt de planlagte opgaver vi har talt om, de ligger i min resurse profil, jeg har altid ønsket mig at komme tilbage til ordinært arbejde, ja, men helbredet har talt anderledes, jeg har bare forsøgt at tage det hele fra en optimistisk side, smiler og er venlig. Maj 2007 kommer der en lægeerklæring fra egen læge, her er vi begge enige om jeg kan klare at komme tilbage til ordinært job. Januar 2008 mener min psykolog det samme, dog skal det være under meget rolige forhold, ingen deadline, og ingen ensidige gentagende bevægelser. Feb. 2008 er jeg til undersøgelse hos en reumetolog, tennisalbuen bliver bekræftet, kan ikke dømmes kronisk endnu, da det er under 1 år, samtidig erfarer han jeg er hypermobil, det er jeg aldrig blevet gjort klar før. Med disse oplysninger skønner han dog, jeg kan komme tilbage til ordinær arbejde i en administrativ stilling, dog uden ensidige gentagende arbejdsbevægelser.

Desværre er smerterne taget til siden feb. 2008, den smertestillende medicin er øget, det giver langt mere træthed, jeg kan ikke arbejde hurtigt, jeg kan ikke haste derud af. Dog har jeg fået meldingen i dag. Der er ikke flere sygedagpenge til mig fra den 28. September 2008. Hvad kan jeg så, kontanthjælp – hvis jeg stadig er syg, eller raskmelde mig og gå til A-kassen.

Nu er det så at vurdere, er jeg rask?

Jeg kan beklageligvis ikke leve af kontant hjælp. Jeg har sat mig selv i en situation for 7 år siden. Dermed siger jeg også, jeg kan ikke leve af en indkomst på nedsat tid.

Jeg ved torsdag i næste uge skal jeg være bevidst om hvad jeg beslutter mig for at gøre. Derfor bliver der travlt, der kommer mange tude stunder, der bliver stunder i løbeskoene og crosstrainer, for at give mig selv overskud til at vælge det rigtige.

No Comments

  • piacharlotte 3. september 2008 at 12:44

    Det var en grimmer en at tage stilling til – jeg kender ikke rigtig dit forlöb, men mon ikke du ska tänke dig meget grundigt om ja – og alligevel handle med al den optimisme som du jo i bund og grund indeholder?

    Det er svärt at råde – men jeg önsker dig det for dig bedste valg.

    Knus
    Pia-C

    Reply
  • Joan 3. september 2008 at 12:46

    Den er svær. mærk godt efter inde i dig selv, hvad du kan og ikke kan klare. Der må da være noget der kan gøres for at hjælpe dig videre og ikke “bare” sende dig på bistand eller raskmelde dig, når du ikke er helt rask.

    sender dig en masse tanker og knus.

    Reply
  • Marianne 3. september 2008 at 15:52

    Der stammes overalt – jeg har kendskab til en der er blev nyretransplanteret, 4 blodpropper, udskiftet begge hofter og går med krykker – har daglig hjemmehjælp – han har fået nej til pension efter at han ikke kan arbejde på kontor mere. Så er det lige man tænker skal man dø før man få den tilkendt…..
    Jeg håber for dig at der findes en brugbar løsning – for det er ikke med til en healingsproces, at man skal gå være så usikker. Mange kram her fra ønskeøen

    Reply
  • Catarina 3. september 2008 at 16:06

    Avs det var en rigtig grim én. Jeg kan slet ikke forstå at du nu er havnet der, du burde kunne få sygedagpenge længer endnu, du er jo ikke klar endnu.

    Jeg håber der findes en løsning som du kan være tjent med og så håber jeg ikke de har taget alt dit gode humør.

    Knus fra Fyn

    Reply
  • abildjyden 3. september 2008 at 20:35

    Pia-C

    Tusind tak. Jeg har fået tudet meget – Faktisk mere eller mindre i 24 timer. Nu har jeg fået gang i min styrke, gåpåmod igen, har fået et netværk op at stå.

    Joan

    Jeg lytter til mig selv, gør kun det jeg kan stå indenfor.

    Marianne

    Ja, jeg ved godt jeg er langt fra den eneste der må kæmpe. Har talt med mange andre. Når man er syg, skal man virkelig være stærk, idag, virkelig stærk, ellers taber man.

    Catarina

    Jeg har fået grædt i 24 timer nu. Det har givet styrke, og jeg har igen fundet min fighter vilje frem, og den er altid krydret med humor, for ikke at støde på afmagten. Beklageligvis ramte jeg afmagten i går, jeg var ikke forberedt. Det at være forberedt giver mig styrke. Jeg er gået i arbejdslejr/tøjet.

    Tak til jer alle. Jeg gør ikke noget jeg ikke kan levere/kvittere for.

    Reply
  • Jette 3. september 2008 at 20:57

    Kære Karin

    Det er en pokkers dum situation du er havnet i.
    Jeg er dog sikker på, at du med dit “gå på mod” nok skal finde den rigtige løsning for dig.

    Lige et ordsprog:

    Hvis du ikke bestiger bjerget,
    får du ingen udsigt over dalen…

    Kram fra Mig 😉

    Reply
  • abildjyden 3. september 2008 at 22:33

    Jette!

    Tusind tak. Og tak fordi jeg måtte ringe i går.

    Ordsproget er gemt.

    Reply
  • Pia Charlotte 4. september 2008 at 10:24

    Jeg er glad for at se, du er ved at finde din indre styrke, jeg håber alt går godt for dig.

    Stort stort kram.

    Ordsproget er smukt fra Jette.

    Jeg har et motto du gerne må tage med dig

    Jeg vil, jeg kan, jeg skal

    Reply
  • Johanna 4. september 2008 at 23:49

    Desværre ophører sygedagpengene på et tidspunkt, og er man ikke rask, ryger man videre i systemet, over til mig. Jeg sidder med match 4 og 5 (kontanthjælp, førtisdpension, ravlidering og flexjob).
    Det er så svært, at få FØP i dag, og næsten uanset hvor dårlig man er, kræves der en arbejdsprøvning.

    Gudskelov har vi div. teams/udvalg der træffer den endelige beslutning, og jeg kan garantere dig, at også vi, sagsbehandlerne, græder indvendigt mange gange, når vores borgere får et nej. Vi forstår det ikke altid.

    Jeg forstår dit dilemma, og jeg synes det er skrækkeligt. Det bliver hårdt for dig i starten, men jeg er sikker på, at du nok skal finde gejsten, et sted derude. Bevar den så længe du kan, andet kan du faktisk ikke gøre.

    Synes det er sejt, at du tager kampen op og ikke bare synker hen. Det er der mange, der gør.

    Ønsker dig alt det held, og lykke, jeg kan støve op. Og så skal du have masser af anerkendelse for dit store mod. Det kræver sin mand, at gøre som du har valgt.

    Reply
  • abildjyden 5. september 2008 at 12:14

    Johanna

    Tak for dit svar. Jeg ved godt lovgivningen er som den er, det er bare når det lige er lille mig der bliver ramt, så reagere man lige.
    Jeg tager fat, passer på mig selv, og vil kun gøre det jeg kan stå inde for. Jeg er optimist, og vil passe på mit please gen, for det er jo det der giver mig mine nederlag ;-). Jeg vil kæmpe indenfor de rammer jeg kan kvitterer med, og ikke gribe ud og knække mig selv.
    Jeg takker for dine ord, de giver en gejst til at arbejde videre, ja arbejde, ikke kæmpe, for der skal være glæde og gejlst med, den vej jeg vil bevæge mig.

    Reply

Skriv et svar