Det er jo en lille miniferie. 2 ekstra dage eller?

Det begynder godt. Så smukt vejr det var i går onsdag, det er en fornøjelse. Det gør så godt for sjælen, både på det mentale plan, og det fysiske. Som mange ved, er blå himmel, svage vinde og varme noget der gør godt for mig. Dog med en twist af de 4 årstider, altså vinter med sne, svage vinde og sne osv. Så jo, årstiderne er dejlige.

Hvad har jeg i vente. Der er spredt nogle aftaler med Otto og Frida hen og miniferien. Jeg vil selv lige ned i byen og have et eller andet lækkert fra Expresso House. Ellers er der ikke så mange aftaler, venter lige til juni, før turen går til Aarhus, til min søn og svigerdatter. Det bliver næste gang jeg opdager at vi får blå himmel, svage vinde og varme. Så vil jeg ud at opleve Aarhus sammen med dem, dog med afstand og god håndhygiejne.

Vi har meget travlt på min arbejdsplads. 1 par af mine arbejdsopgaver har ikke kunnet håndteres i perioden jeg arbejdede hjemme, så det giver lige lidt ekstra tryk på. Samtidig er der blevet ansat 10 nye medarbejder i samme periode. Det mærker jeg tydeligt i mit arbejde, hvor jeg sidder med timereg. Derfor har jeg lige et par timers arbejde i morgen fredag. Og ja, jeg skal være tilgængelig på telefonen, det kan jeg selvfølgelig godt være på en travetur i skoven eller ved stranden , derfor er dagen ikke en feriedag, vi kalder det en hjemmearbejdsdag.

Når jeg sidder med timereg. af de 14 dags lønnede, er der jo nogle deadline. De er lidt ekstra stramme hvis udbetalingen falder i samme uge der er skæve helligdage, manglende bankdage. Derfor er deadline for indlevering af timer pr. uge, altid fredag, er der overarbejde i weekenden, kan de sendes særskilt på sms. Så mine mandage er altid meget travle. Der får jeg ikke lavet andet end arbejde, og masser af egenomsorg, jeg er mættet med indtryk. Og det er meget tidligt jeg finder dyner. Men i forbindelse med de manglende bankdage, pga. skæve helligdage, så har jeg arbejdet lidt i weekenderne, og ja, holdt lidt fri på andre tidspunkter. Nu er der kun Pinsen tilbage, hvor jeg må arbejde lidt skævt. Det er dejligt.

Jeg er glad for mit job, samtidig er det okay med at køre frem og tilbage. De små 25 – 30 min. hver vej er ikke blevet en belastning. Jeg kan mærke det giver en indre ro. Jeg får lige tankerne væk fra arbejdet, og tunet ind på egenomsorgen.

Ønsker dig og dine en dejlig Kr. Himmelfarts dag.

3 Comments

  • Abildjyden
    Abildjyden 21. maj 2020 at 14:20

    prøver lige om det virker med en kommentar 🙂

    Reply
  • Catarina 23. maj 2020 at 07:53

    Puha, det lyder som om du jævnt over alle helligdagene her i foråret, egentlig har arbejdet. Selvom det er få timer om dagen, så bliver sådanne dage jo alligevel til arbejde. Jeg kan godt forstå at du egentlig glæder dig til at der ikke kommer flere helleigdage i år, så kan du bruge weekenderne til lidt andet.
    Ha’ en dejlig lørdag 😀

    Reply
    • Abildjyden
      Abildjyden 23. maj 2020 at 20:28

      Du har fuldstændig ret. Der har været lidt forstyrrelser her og der pga. løn reg. Da vi gør det manuelt pt. Vi arbejder på det bliver elektronisk med en app. Så krydser fingre for forbedringer i 2021,
      Tusind tak. Du kan tro den har været skøn.

      Reply

En kommentar her betyder meget for mig - tak

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.