Lørdagstanker

Fredag aften forsøgte jeg at se en krimi efter lidt underholdning og TV avisen på DR1, det knep jeg kunne holde øjnene åbne, så jeg valgte at kravle til køjs omkring kl. 22.00, havde hængt med hovedet flere gange. Troede så jeg ville vågne tidligt, og jo, det gjorde jeg første gang, kl, 5.45, valgte så at vende min om på den anden side, og tænk sig næste gang jeg slog øjnene op var kl. 9.57. Har jeg planer for i dag, hm., egentlig ikke, kun det at finde ro i sjælen, lære at skuldrene skal slappe af, og ellers pleje mig selv.

 

Sidder her og lytter til Mads og Monopolet, hvor mange dagligdags problemer/dilemmaer bliver belyst, og kigger jeg lidt rundt her på bloggen ser jeg samme tendens.

 

I dagens Danmark i dag er der desværre en tendens til ikke lige at stoppe op, give sig selv tid til fordybelse sammen med gode venner, med kæresten etc., og dog, det er jo det blandt andet bloggen her viser, og som før nævnt Mads og Monopolet. Vi vil så gerne have lov til at det nære kan være debatteres, desværre er der altid en løftet pegefinger, det være sig blandt kollegaer, det blandt vennerne, det i familien, der absolut skal nævne noget om det er navlepilleri, og vi burde tænke på den lille sultne AIDS ramte afrikaner pige, der ikke får nogen skolegang etc. Det er ikke nemt, hvis der ikke er overskud til det, hvis vi har noget nært der bekymre os. Det værste er så, skal alle os der ikke lige har overskuddet til at bekymre os om den lille afrikaner pige, om Bush er en god præsident, om der er vand på Mars, og dermed liv. Selvfølgelig følger vi med, der er bare ikke lige overskud, da der er så meget der fylder i vores hverdag af nære ting, og det har vi brug for at få luftet, mange af os har ikke en partner vi kan tale med om det, derfor benytter vi bloggen, vore medsøstre, brødre, og på den måde skaber en ny kontakt, og her for mere overskud til at vore bekymringer kan bevæge sig væk fra vore navler.

 

Jeg bruger meget tid pt på navlepilleri, jeg har valgt at sige mit job op pga. sygdom, og skal nu til at blive rask, så rask jeg kan blive, og derfor finde ud af hvad jeg kan give mig til i fremtiden, om der er behov for at læse videre, hvordan jeg kan få det til at løbe rundt, om jeg skal på SU, etc., Jeg er en voksen kvinde på 48 år, jeg er single, og enlig mor, 4 voksne børn, behøver de at blive belemret med alle mine bekymringer, mine veninder ligger skulderen til ja, nogle taler mig bare efter munden, og det er ikke lige den respons der er brug for altid, det er gode ideer jeg har brug for, ikke negativ kritik, det skal være konstruktiv kritik. Derfor skal det personlige jeg frem i lyset. Selvfølgelig har jeg interesse for det der sker udenfor min navle, desværre er der for meget der fylder, så energien til det udenfor er for uoverskuelig. Derfor er det nærheden jeg beskæftiger mig med pt.

 

Der er så mange dejlige mennesker på TV2bloggen og her, flere jeg har kendt fra tidligere, og nye søde dejlige mennesker jeg har mødt på TV2bloggen og her. Jeg glæder mig hver gang jeg sætter mig ved min pc til at læse om hverdagen hos jer, både her på space og på TV2 bloggen

 

Ønsker alle en super skøn weekend.

 

Kram fra Karin

No Comments

  • Kirsten 25. marts 2007 at 03:58

    Det var en pragtfuld karakteristik af lige præcis dét, vi skal bruge bloggen til. Du formulerer det vældig godt. 1000 tak. Det er som talt ud af min mund. Det er osse så skønt, at man herinde har frihed til at sige noget, når lysten er der. Og så er det så rart at få støtte og opbakning af venner, som er helt neutrale uden mange forbehold, som ellers vor familie og venner udenfor er hæmmet af. De skal lige passe på dit og dat inden de er fremme og hjælper. Et par ord her er ofte nok til at modes fødes påny efter nedtur.
    EN RIGTIG DEJLIG SØNDAG TIL DIG
    KNUZZ FRA KIRSTN

    Reply

Jeg vil nyde din kommentar, tusind tak. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Din kommentar vil skabe liv og glæde.