Om lidt af hvert, påskeferie, tanker og hvad nu

Påskeferie

Blev jeg spurgt for et par mdr. siden var der planer der ikke er der i dag.  Sådan kan det ske. De sidste blev først helt klarlagt i går fredag, hvor jeg gik af på påskeferie. Heldigvis er jeg omstillingsparat, jeg er alene, så det kunne fint fungere for mig.

Hvad nu

Der er god plads i kalenderen, præcis det jeg så har planlagt. Der er da fyldt nyt på. Frida skal overnatte hos mig, Otto skal hygge med frokost og sove til middag, mens far og mor er på job. Jeg skal rode lidt rundt i jorden på mit frimærke. Trave nogle dejlige lange ture, læse nogle bøger, sove længe. Være kreativ med yngste, tror jeg nok. Bare en masse selvforkælelse.

Tanker

Der skal være plads til tanker. De skal få lov til at udforme sig. De skal nedfældes, ikke på papir, men elektronisk. Gemmes, så de kan findes frem. Bruges her til fremtidige indlæg. Det bliver så dejligt med tid.

I dag

Ja, hvad krydrer jeg den med i dag Det bliver spændende. Dagen i dag står næsten åben, en enkelt aftale kl. 14.15 ca. tror jeg nok, håber jeg. Nu får vi se.

Arbejde

Her i april er der sket lidt af hvert. Lidt for meget arbejde, og derfor reaktioner på dette. Sådan er det, og det ved jeg godt, ikke er godt for mig. Glemte at sige stop.  Udfordringen var sygdom på jobbet. Jeg har jo selv været syg, derfor har andre lagt vandret, pga. mit fravær, så vil jeg jo ikke stå tilbage. En kollega ligger syg, hun arbejder 34 timer. Jeg arbejder 16 timer. Jeg overtager de fleste af hendes opgaver. Det siger sig selv.

Hjemmefronten

Her bærer det præg af udfordringerne på arbejde, heldigvis har jeg en hel påske til at skabe ro. For på hjemmefronten skal roen findes, her må der ikke være kaos.

Hvad er der ellers sket

April er jo nu 8 dage gammel.

  • 31 marts var jeg på planteskole med yngste datteren og Otto. Der var ikke det vi ledte efter. Heldigvis var det muligt for Otto at lege og se på dyr. 
  • 1 april hjalp yngste datteren mig med at få indkøbt og hjembragt et par krukker til “frimærket”
  • 2 april var jeg vært for brunch – mine 2 yngste med påhæng etc.
    • Over middag var sønnen og jeg på kirkegården i Skjern. Det var årsdagen for min mors dødsdag
    • Jeg spiste til aften hos yngste datteren og børnebørnene. Blev godt forkælet.
  • 3 og 4 april stod på arbejde
  • 5 april min fridag – som i allerede ved blev jeg ramt af forkølelse igen. Heldigvis varede den kun 2 dage, hvor jeg var påvirket.
  • 6 og 7 april var arbejdsdage.

Afrunding

Det har jeg det lidt svært ved. Husker tilbagemeldingerne på mine stile, dengang for mange år siden. Du stopper for brat, du har ingen afslutning, afrunding, på det du har skrevet, ej heller en opsamling. Glemmer det stadig. 🙂

Ønsker herfra en vidunderlig påskeferie

2 Comments

  • Catarina 8. april 2017 at 14:57

    Dejligt sådan ar der dumper en lille ferie ned i din turban og når der så ingen specielle planer er, kan den med god samvittighed nydes. 🙂
    Godt du er opmærksom på at arbejdet ikke må tage overhånd, måske det er derfor der kom en lille forkølelse snigende – en lille reminder.
    Nyd din ferie og husk at slappe af og lade tanker og roen indfinde sig 😀

    Reply
    • Abildjyden 9. april 2017 at 08:02

      Denne lille ferie var ansøgt grundet en mundtlig invitation, der blev ændret. Nu havde jeg den, og det vil jeg nyde.
      Spm du allerede ved er helbredet blevet bedre, jeg må lærer, jeg ikke kan og må “glemme” tiden, arbejdsmæssigt. Jeg er fleksjobber 👍🏻
      Jeg har valgt at slukke for vækkeuret 😉 det giver en indre ro

      Reply

Skriv et svar