Valg hvert 4 år.

I dag er der kommunal og regionsråds valg. Det er med at komme hen og sætte krydset. Jeg gør det så jeg har ret til at komme med min mening, når der bliver taget beslutninger, der for mig virker tåbelige. Selvfølgelig er der brug for at gå på kompromis, hvis den jeg stemte på gerne vil have nogle mærkesager med, så må der skæres en hæl og klippes en tå.

Aftensmaden

Jeg har købt ind til valgflæsk. Jeg laver det på min måde, måske lidt for kedeligt for dig, men det er sådan jeg holder af det. Mine rødbeder er rå og revet, krydret med til honning og mandler. Sovsen er lavet på skummetmælk og jævnet med maizena.

Travetur

Jeg valgte for øvrigt at gå hen til mit stemmested, da vejret viste sig fra den gode side i dag, det var en dejlig tur. Jeg var langt fra den eneste der havde taget den beslutning. Troede det ville tage længere tid, det gjorde det ikke. Jeg gik direkte til bord 3, og ind i stemmeboksen. Dejligt at kunne slippe for de spidsbelastede tidspunkter.

Nydelse

Jeg har hygget mig med både rød og grøn te i dag, det passer godt til det sted mine krydser blev sat. I år har jeg valgt ikke at købe den sorte julete, synes den er for parfumeret, derfor blev det en  rooibos og en nisse te. De passer begge til mine smagsløg.

Håndarbejde

Jeg har travlt med nissehuer til Otto og Frida. Leger lidt med størrelse og længde, håber jeg rammer korrekt. Det er i sidste øjeblik, men jeg skal nok nå det tror jeg. Yngste nævnte lige der var juletræsfest på søndag i Otto´s børnehave, hm…… Har da lige et par dage at løbe på.

I bedring

Jeg har jo været lidt hårdt ramt her i november. Meget mere end jeg vil indrømme. Der var nogle ting der ikke var okay, og derfor var jeg jo indlagt. Meget er blevet bedre, for det fortsat kan forblive okay, og andet kan blive endnu bedre er der brug for ændringer i min livsstil. Jeg skal arbejde med at kunne sige nej uden dårlig samvittighed, og dermed ikke skulle lave overspringshandlinger. Jeg har brug for mere af fritiden rettet mod mig selv, og det med plast til ændringerne i min livsstil.

Kalenderen i dag

Ja, i dag er der flere opgaver gennem dagen. Det er min fridag, og den er fyldt op med aftaler der måtte aflyses pga. min indlæggelse.  Derfor vil jeg nu til at gøre mig klar til næste aftale.

6 Comments

  • Anne Holtegård Clausen 22. november 2017 at 10:59

    Krydser fingre for fortsat fremgang med helbredet.. Og projekt pladstilmigselv😊 Plads til at slappe af. Plads til bedre livsstil. Plads til at trække vejret!
    Vi vil så gerne det hele… Men batterier skal lades op for at kunne yde… Så prioritering mellem have to do, need to do og nice to do er en proces, der også kører her! Kalenderen er blevet overtegnet i oktober og november. Nu øver jeg mig i at have “tomme” dage i december…
    Pøj pøj med projekter hos dig…

    Reply
    • Abildjyden 23. november 2017 at 07:15

      Tak kære Anne.
      Det er en øvelse at sige nej. Der er jo luft i kalenderen 😏
      Jeg ved godt hvad mine “huller” skal bruges til, og de “huller” vil fremover være lukket med pladstilmigselv.
      Det bliver dejligt med “tomme” dage i december.

      Reply
  • Lene 23. november 2017 at 07:13

    Held og lykke med at finde plads til dig i dit liv. Min måde at lave stegt flæsk ligner din 🙂

    Reply
    • Abildjyden 23. november 2017 at 07:21

      Tak Kære Lene. Øvelsen i at sige nej til noget jeg vildt gerne vil bliver den største udfordring.

      Reply
  • Catarina 3. december 2017 at 16:38

    Jeg har stemt mere eller mindre lige siden jeg fik valgret – og det af præcis samme grund som du, så jeg kan tillade mig at ytre mig. 😀
    Jeg synes bestemt ille at din valgflæsk ser kedelig ud, snarre tværtimod – de rå rødbeder er lækre og jeg elsker dem også bagt i ovnen. Jeg elsker at gå og specielt når vejret er fantastisk. Det e ligesom hovedet og alt bliver meget lettere og vinteren til at holde ud, når der er blevet lidt tid i det fri. Det er med at få så mage D-vitaminer som muligt, for der går et stykke tid inden foråret banker på igen.
    Nissehuerne du er i gang med bliver da helt og aldeles vidunderlige. Jeg e r vild med at de bliver stribede, præcis som rigtig nissehuer – altså dem i min verden. 😉
    Det er lige som om at du rammes lidt hårdere om efteråret end ellers, det er andet år i streg at du er ret så skidtmas ikke? Godt du er på banen igen og så må det vist også være nok for i år og de næste mange år.

    Reply
    • Abildjyden 4. december 2017 at 06:48

      Dejligt Catarina, så har vi mulighed for at ytre os sammen. 🙂
      Tak, og det smagte så godt. Jeg holder også af de bagte rødbeder, både alene og i et mix med andre rodfrugter. Har leget med tanken om at prøve at lave suppe og bage brød/kage, har dog ikke taget springet endnu.
      Traveture er fantastiske, især når vejret var som den dag, eller som det var i går.
      Tak, jeg har det også sådan, altså den “rigtige” nissehue er stribet, tøjet er rødt og gråt.
      Tusind tak. Ja, jeg har fået min tørn. Og denne gang med et ekstra chok, en indlæggelse. Heldigvis for det, nu er jeg blevet tjekket her og der, og løber fortsat til undersøgelser, er booket næsten hver onsdag frem til ultimo januar, og har lige en ekstra mandag den 11/12. Det jeg har gået til læge med i tide og utide gennem snart flere år, mine svedture og min mave/tarm system, skyldes min medicin mod diabetes. Nu er den ved at blive ændret, mave/tarm er i orden, de overdrevne svedture ved bevægelse er ovre, og mit blodsukker er ved at nærme sig et okay leje, mangler kun at få den fastende(morgen blodsukkeret) ned i normalleje, de øvrige målinger, ligger lige omkring max grænsen. Så denne gang er der blevet taget hånd om mig på en helt anden måde, og helt andre ting. Sidst var det bihulerne, som jeg også har styr på. Jeg troede ellers jeg gjorde alt rigtigt, og så var det noget medicin jeg fik, der gjorde udslaget.
      Nu håber jeg det kun går fremad og sygdom kun er få dage om året.

      Reply

Jeg vil nyde din kommentar, tusind tak. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Din kommentar vil skabe liv og glæde.