Lørdag er igen blevet en af mine vidunderdage

Lørdag den 30/4-2016 havde jeg en aftale med Otto, vi skulle mødes hjemme hos ham kl. 7.45, og kort efter ville vi sende mor og far afsted på fødegangen, til igangsættelse, dagen hed 41+5. Det var meget koldt, blæsende og regnfuldt. Dog havde vi besluttet at gå en tur om til Cirkus Arena. Marken var så opkørt og mudret, og dyrene, hvor var de henne, inde bag lukkede døre, øv. Mødte en mormor, hvor hun nævnte at de var tilmeldt en rundvisning via en personaleforening, så lærte jeg det. Heldigvis nåede vi næsten hjem inden himlen lukkede op for sluserne.

2016-04-29 19.07.25

Otto 24 timer før han blev storebror

Da vi landede hjemme var far og mor hjemme igen, og det var med igangsættende piller, der skulle fordeles med 2 timers mellemrum, og var der ikke sket noget med dem, skulle de møde ind kl. 9.00 søndag. Jeg blev sendt hjem, så de kunne hygge med Otto, og lave lige det der lystede. Hvis ikke jeg hørte noget inden kl. 12, så ville Bedstemor tage over.

Sidste billede med mave og Otto

Sidste billede med mave og Otto

Kl. 13.30 ringede yngste, hun havde brug for hjælp, Otto kunne ikke sove middagssøvn, da mor virkelig havde ondt, hun glemte det kunne være veer, for der var ikke noget regelmæssighed i dem, og tidsintervallet mellem dem var ikke eksisterende. Jeg bor jo meget tæt på, så det varede ikke mange minutter, før jeg landede hos dem. Svigersønnen blev ved Otto og jeg tog mig af yngste. Kl. 14.00 greb jeg telefonen og ringede til jordmoderen, ville lige have hendes mening, yngste ville ikke være til besvær, og mente det var spild. Men nej, de smerter måtte hun ikke være hjemme med. Bedstemor ankom kort tid efter, jeg fik hende til at køre yngste og svigersønnen op på fødegangen, på de 2½ km, kom der 3 veer, og da de landede på briksen var hun godt i gang, så nej, yngste var ikke til besvær. For kl. 16.25 blev Otto storbror til en dejlig lækkermås, en prinsesse.

2016-05-01 11.35.35

Lillepigen er kun få timer gammel

Lillesøster er lige landet hjemme

Lillepigen er lige landet hjemme

Hjertelig tillykke til yngste, svigersønnen og Otto.

8 Comments

  • Catarina 2. maj 2016 at 18:47

    Hold da op, den fødsels gik da godt nok hurtigt igang efter pilleindtagelsen. Godt at du ringede, for ellers kunne hun jo have risikeret at føde hjemme eller i bilen derover. 🙂
    Endnu engang stort tillykke til den lille familie og dig. 😀 Og dejligt at lørdage nu er på plus-siden igen.

    Reply
    • Abildjyden 5. maj 2016 at 07:44

      Jeg er meget glad for min handling, kunne fornemme der var et eller andet der krævede faglig ekspertise, og ikke kun en mor eller en kæreste. I dag takker yngste også for der blev handlet, det var nok minderne fra første fødsel, hvor hun var i et smerte mareridt i 26 timer, ingen pauser mellem veerne, da Otto lå og klemte nogle nervebaner, da var hun på fødegangen hele perioden, og havde ikke prøvet hvordan en fødsel er, når det er “næsten” rigtig.
      Jeg glæder mig til mange skønne lørdage ud i fremtiden.

      Reply
  • betty 2. maj 2016 at 20:18

    Sikke en skøn lille baby-pige. Tillykke med hende 😉

    Reply
    • Abildjyden 5. maj 2016 at 07:45

      Tusind tak, nu er der 1 af hver både ved yngste og nr. 2 pigen.

      Reply
  • Ellen Tang Nielsen 2. maj 2016 at 23:58

    Kære Karin.
    Først hjerteligt tillykke med den lille pige i familien.
    Det er så stort og så varmt, når et barn kommer til verden.
    Knus fra Ellen. 🙂

    Reply
    • Abildjyden 5. maj 2016 at 07:47

      Tusind tak. Det er så smukt med en ny lille verdensborger. Nr. 2 pigen har en af hvert køn, det ville yngste også gerne have, og det fik hun 🙂 – Nu har jeg 4 børnebørn.

      Reply
  • Pigen fra landet 3. maj 2016 at 06:37

    Atter ser man hvor forskelligt vejret er i vort lille land. Her havde vi det skønneste solskinsvejr hele lørdagen.
    Stort tillykke med den lille ny, som ikke ser så helt lille ud 🙂 Hvor var du godt du fik ringet til jordemoderen.

    Reply
    • Abildjyden 5. maj 2016 at 07:48

      Tusind tak, lillepigen vokser, bliver gødet af det smukke vejr.
      Det er pudsig et så lille land kan have så stor forskel på vejret, men det har vi jo oplevet flere gange Pia 😉
      Jeg er glad for jeg handlede.

      Reply

Skriv et svar