Kalenderen er tæt booket, nogle opgaver kan ikke flyttes grundet deadline, aftale med anden part, mm. Når der så kommer en ændring, er det et stort puslespil, så brikkerne igen passer sammen. Yngste står med nogle brikker der ikke er helt kommet på plads, krydser fingre for det kommer i orden, jeg er selv en del af puslespillet, mit er en lille brik, den skal jeg nok få til at passe.
I går lørdag, kørte jeg en tur til Skjern, på Kirkegården hvor mine forældre ligger begravet. Et lille dejligt sted, det er en urneplads, så den er til at komme over. Det var så grandække til vinteren 😉, jeg ville. Derfor måtte jeg lige ”skovle” sne, før jeg kunne give mine forældre lidt gran. Det blev smukt, tændte også et lys, fik sendt nogle tanker, og pludselig fjernede skydækket sig, og solen kiggede frem, eller var det bare mig der så lysere på det hele, tror det var det sidste, min kalender er stram, og denne tur fyldte, undskyld, da jeg så var færdig lettede den dårlig samvittighed.
Dagen i dag er begyndt, og nu hvor sneen er væk, kan jeg mærke mørket ikke kan forsvinde, og tjekker jeg vejrudsigten i en vejr app. er får vi ikke solskin her foreløbig. Godt der findes noget ”forbudt” levende lys. Planerne er de skal udskiftes. Købte ved en fejl nogle billige, spil af penge. Det værste er, når jeg søger, så kan jeg ikke gennemskue om det er en varm eller kold flamme, eller om det er mig der bare er for krævende, da alle forsøger sig at være med varm flamme, og så bare ikke er varm nok til mig ;-). Som min yngste siger, jeg er alt for ”krævende”, og bliver frygtelig at passe, hvis jeg kommer på plejehjem 😉
God søndag derude.
Det er meget genkendeligt, hvordan hverdagen kan føles som et puslespil, hvor alle brikker skal falde på plads. Din tur til kirkegården lyder som et fint øjeblik til eftertanke, og jeg kunne næsten mærke roen, da solen tittede frem – nogle gange har man bare brug for lige at stoppe op.