Måske, måske ikke.

Måske, eller nu får vi se, kan jeg jo bruge i dag. Mine indlæg har været 1 dag bagud, så i dag prøver jeg at ændre dette, eller måske bliver det ændret, nu får vi se.

Arbejdsdag

I dag har været en af de dage, hvor alt jeg rørte ved, var opgaver, der gav lidt hovedbrud, disse dage møder jeg af og til, især når jeg sidder med firmaets info mail. Jeg kunne godt mærke jeg var mærket, da jeg fik fri. Glad for jeg har fri i morgen.

Ny julepynt

Jeg har ladet mig inspirerer til nye tiltag omkring julepynt. Jeg har fundet mine “gamle” patent flasker frem, og på Kirppu fandt jeg nogle lysholdere. Jubii første skridt er taget, til det jeg ville gøre. Nu mangler der lige lidt rødt og grønt. Jeg var forbi Kirppu på vej hjem fra job.

Noget impulsivt

Lige da jeg landede herhjemme, ringede yngste, hun ville gerne låne mig meget kort, og hvad gjorde jeg, fandt støvler og jakke, og kørte straks. Jeg skulle lige være hos Frida, mens yngste hentede Otto. Det var kun et lynvisit, dog fik vi snakket lidt Frida og jeg. Hun mente hendes mor var flyttet ind sammen med nissen, bag nissedøren 😉

Kalenderlågen

I dag blev det lidt forsinket, og tiden til refleksioner blev lidt afkortet. Jeg nød min te, den var okay, ikke så jeg jublede vildt, og det var lidt samme reaktion jeg havde, da jeg fik min lakrids, jeg er ikke så jeg jubler. Den lille historie i “En vinterbaders notater fra menneskehavet” fik jeg tid til lidt refleksion, i dag er overskriften “de skød raketter efter hunden”. Her møder vi en mand der “brokker” sig over nogle unge mennesker skyder raketter efter hunden, så hunden løber. “Vinterbaderen”  vender oplevelsen, hvor han spørger manden om han husker dengang han var dreng. Pludselig liver manden op, og brokken er lagt på hylden. Sjovt nok er det noget jeg selv tænker, når jeg hører brok over skører indfald.

Weekend planer

Jeg har længe ønsket at besøge min søn, han bor i Trige ved Aarhus. Talte lige med ham her til aften, og han ville gerne se mig her i weekenden. Aftalen bliver først lagt fast i morgen. Har en forlænget weekend, har nemlig en feriedag mandag, skal til nogle undersøgelser i Herning, det er noget opfølgning efter min indlæggelse.

Afrunding

Pyha, nu smutter tiden. Gentager lige, godt jeg har fri i morgen. Har da lige et par “aftaler”, udover et kontrolbesøg, opfølgning fra indlæggelsen. Glæder mig, samtidig med jeg nyder at dagen i dag, har været en dejlig dag.

No Comments

Jeg vil nyde din kommentar, tusind tak. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Din kommentar vil skabe liv og glæde.