Maske der ikke passer

En stille og fredfyldt lørdag morgen, hvor jeg lader mit blik og mit sind vandre en tur rundt i blogland, musikken er Reiki Zen Meditation Music, det er skønt for både krop og sjæl.

Morgenstund

Morgenstund

Det er lørdag og om kort tid stilles der om til P3 – Mads & Monopolet, dette program vil fylde mine øregange frem til kl. 12.00

De sidste 2 uger blev lige lidt anderledes end planlagt. Børnenes far er sovet ind og blevet begravet. Jeg blev inviteret med ind, og har været der, hvis der var behov. Børnene har gjort hvad de kunne, og de fik etableret en smuk afsked, samt en dejlig eftermiddag/minde højtidlighed hos ældste pigen.

De 4 uger der er gået siden jeg kom tilbage fra ferie har været fyldt meget op med tanker, arbejdspres etc. mærkede et hint mandag morgen i denne uge, og fik straks gjort det klart, der skulle handles.

Det har jeg ofte svært ved at overholde, hvis min hverdag ikke er struktureret. Jeg har det fantastisk i hverdagens regelmæssighed, med meget få udskejelser, måske er jeg kedelig, måske synes nogle mit ego er for meget. Det er bare sådan jeg er. Med alt for mange bolde i luften, brænder jeg af. Og det skal jeg leve med, lyder så voldsomt desværre, en sten på vejen kan være prikken og i´et, der vælter læsset. Jeg har diagnosen kronisk udbrændthed, jeg har nemlig glemt at lytte i alt for mange år, og glemt det pragtfulde ord, nej – eller jeg vender lige tilbage, når jeg har et overblik. At det er blevet kronisk betyder jeg skal leve med det, og huske vigtigheden af mine behov. Derfor må jeg som person være lidt ego fikseret, og tage vare på egne behov.

Jeg har skrevet om dette 1. mill. gange, det ved jeg.

I dag vælger jeg så at føje endnu en ting til listen over ting der er vigtig for mig

Jeg har godt været klar over begge emner, jeg er ikke særlig sensitiv 100% – Jeg har bare svært ved at lukke lyde og dufte ude, jeg mærker dem hurtigt, jeg bliver hurtig træt hvis er der uro, støj mange mennesker etc. Lydende er forstyrrende. Derfor holder jeg meget af mine ørepropper.

Det at singletaske har ikke tidligere fænget, mere at multitaske, noget jeg udførte tidligere, endda meget effektiv, og dog, tænker jeg over det, så har jeg altid følt en stor trang til at praktisere det at singletaske har været der jeg fungerede bedst.

Singletaske og sensitiv har været vigtig viden for mig allerede tilbage i folkeskolen, jeg mindes det at læse, lave opgaver selvstændig, dog i et klasselokale hvor vi alle var samlet, var meget svær for mig, sad jeg alene med lukkede døre, kunne jeg finde fordybelse, få læst og forstå teksten, det kunne jeg ikke når vi sad samlet i klassen.

Jeg har åbnet mig meget – været meget ego centreret i dette indlæg, havde virkelig behov for at åbne op, ikke kun til den personlige dagbog, for der står alt dette jeg har skrevet om her, også om singletaske, sensitivitet.

Nu er der åbnet helt op for hvem der gemmer sig her bag Abildjyden, hvorfor jeg er fleksjobber, og hvorfor jeg falder i hullerne på vejen, huller jeg før har mødt, og igen falder i, jeg burde jo vide bedre.

Når jeg sidder her alene hjemme, en lørdag morgen, og nyder det jeg holder af, og er så veludhvilet som jeg kan være, så kan jeg være hudløs ærlig og åben. Når jeg skal ud at handle, en telefon ringer, det ringer på døren, skal jeg lige iklæde mig en maske, ikke den med foundation etc. mere en der lukker af, desværre alt for meget. Den maske skal væk, langt væk. Den skal smadres, tænker over hvordan, om der skal laves en afstøbning i gips, i papmache, eller skal der findes en anden genstand der kan identificeres med min “hade” maske. Den er vildt tung, gnaver, sveder, kan ikke sige nej, lytter ikke indad.

Jeg får heldigvis professionel hjælp – er samtidig lydhør over for andres ideer, for jeg vil gerne have denne maske smadret, ved godt der vil være nuancer på, hvordan vi agere i givne situationer, det er ikke en af disse masker, det er den tunge og ubehagelige der viser en altid glad, smilende og ja sigende kvinde.

Tak for du læste. Det er dejligt at “råbe” – Nu er jeg klar til en dejlig weekend, kan mærke tyngden på skuldrene er lettet.

 

 

4 Comments

  • Pia 13. september 2015 at 20:02

    Jeg glæder mig over du har professionel hjælp.
    Masken er en god illustration af din historie. Nu skal du ‘bare’ have fundet din model. Held og lykke med projektet. .

    Reply
    • Abildjyden 14. september 2015 at 07:04

      Tusind tak Pia.
      Jeg glæder mig til min model vil med mig ud af døren, jeg ved hvordan den skal formes 🙂 Den sidder bare ikke fast endnu, den tør ikke.

      Reply
  • Cataeina 16. september 2015 at 15:21

    Jeg har længe over det meget åbne indlæg og jeg synes det er flot at du har åbnet så meget op for havd der foregår inde bag, og for at blive i din terminologi, maske og jeg tror at den åbenhed du går frem med, nettop er fordi du er på rette vej og ved at nogle gange må man også springe ud på dybt vand, for at komme ned til den rigtige Karin. Det er en proces som med tiden også vil hjælpe dig med at komme af med den maske du ikke bryder dig om og som er en hemsko for at du kommer ud på den anden side, hvor der er tid, luft og plads til den Karin der skal være, for at du kan få din tilværelse til at hænge sammen.
    Super flot Karin og jeg er med dig i tankerne 🙂

    Reply
    • Abildjyden 16. september 2015 at 20:23

      Tusind tak kære søde Cat. Der har været tilløb længe, men kun lige ved og næsten. Da jeg igen måtte ned og smage, blev jeg klar over nu skulle det frem, at skjule sig, er jo det samme som masken.
      På jobbet i går, blev en sætning modtaget som tidligere, jeg begik samme fejl som jeg altid har gjort. Heldigvis fik jeg meldt hurtigt ud, jeg havde lovet for meget, og vi gik tilbage til den første aftale. Det var ikke sket før, en vidunderlig fornemmelse. 🙂
      Jeg skal nok komme med små sejre nu, selvfølgelig vil der komme huller på vejen, det ved jeg, nu kan jeg sige det højt. Du kan tro der bliver fest når masken bliver smadret 😉

      Reply

Jeg vil nyde din kommentar, tusind tak. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Din kommentar vil skabe liv og glæde.