Med en dejlig underlig fornemmelse

Det er med en dejlig og underlig fornemmelse jeg vågner op til en EF dag/endelig fredag. Føler det er lidt for tidligt, og dog, det er 5 dag i denne uge, derfor er det jo weekend.

Jeg er på arbejdsmarkedet igen. Min første uge nærmer sig sin afslutning. Jeg skal lige vende mig til denne hverdag, nogle nye rutiner, der passer til mig, hvor jeg husker at være tro mod mig, og det hele vejen.

Jeg kan mærke jeg har det på samme måde som på billedet. Sådan har jeg det hvert år, når alt begynder at komme frem, farverne forvandler sig til et væld af farver, frem for vinterens grålige, triste farve.

Jeg glæder mig til at organisere og strukturere igen. Få rutinerne ind under huden. Jeg kan mærke det kan udvikle sig. Jeg vil huske min lærdom, små skridt, mærk efter/prøv af, næste skridt gentagelse, stoppe op hvis jeg mærke en spænding, tage et lille skridt tilbage, der hvor det er/var godt, og blive der lidt længere tid. Det at fylde helt op på engang, det kender jeg resultatet af, det er ikke noget jeg bryder mig om, derfor er små skridt det eneste rigtige for mig.

Tid var noget der var i en suppeske, for nogle år tilbage. Nu kan tiden være i en teske. Derfor er det øjeblikket der er det vigtigste.

2 Comments

  • Madame 4. maj 2013 at 12:43

    Hvor er det spændende for dig, Karin – pøj pøj, og jeg håber, du bliver glad for det!

    Reply
    • abildjyden 4. maj 2013 at 17:00

      Tusind tak for det.

      Det er dejligt at komme hjemmefra igen. Det jeg har oplevet pt er godt, så jeg ser frem til der kommer lidt mere kød på. Der bliver taget hensyn her i begyndelsen ;-).

      Reply

Skriv et svar