Mudderkast

Nu er valgkampen for alvor skudt i gang. Den begynder præcis på den måde jeg og alt for mange ikke bryder sig om. Nemlig, kaste med mudder. Hvor jeg dog “hader” at åbne avisen, åbne for nyhedsudsendelser, for debatprogrammer, når det ikke er en reel debat, en reel fremlæggelse af hvad de vil gøre, en belysning af hvorfor det vil være godt for Danmark.

Undlad at kaste med mudder. For mig er det en form for afmagt i en diskussion. Det er en indrømmelse af, det de selv står for ikke er okay.

Hvorfor er en god gammeldags diskussion ikke længere et must?

Dernæst lyt lige til det spørgsmål der bliver stillet – Og svar på det der bliver spurgt om.

Min stemme tager udgangspunkt i værdi programmet. Laver det berømte T – For og imod. Partiet med flest “for”, er blevet valgt. Hvad der er blevet sagt i medierne, har jeg valgt at se bort fra. For så kan jeg ikke sætte et kryds. Jeg kan ikke holde ud at høre på al det mudderkastning.

Måden Venstre tager hul på valgkampen giver mig en meget skidt smag i munden. Hørte i går en sige det er bevidst, billedet fra “Fair Løsning” bliver benyttet. Og det var for at vinde stemmer. Det beviser så, at Venstre godkender kriminalitet. Det er jo en lov om ophavsret, den er blevet negligeret. Så kan jeg da godt forstå befolkningen kan se bort fra mange andre love. Venstre godkender jo vi bryder loven.

Pas på ikke at falde så dybt, så det er nødvendigt at kaste med mudder.

No Comments

Skriv et svar