Noget med R

Det er ord med R jeg her tænker på, det er nogle bestemte ord, for nogle kan de lyde skræmmende, for andre en naturlighed, her har nogle fulgt mig hele livet, andre er kommet til.

Ro – regelmæssighed og renlighed var 3 ord min mor fik med fra sundhedsplejen, dengang for 57 år siden, de stod i den bog hun fik udleveret.

Renlighed tager jeg for givet i dag. Det er en rutine, der bare sker pr. automatik, et bad, gulvet der vaskes, tøj der vaskes, vinduer der rengøres, ikke at jeg nyder og hænge ud af vinduet fra 2 sal, vil hellere stå under bruseren J

Ro – Jeg har stunder hvor radio, tv etc. er slukket, og ørepropperne er fundet frem. Nyder stilheden. Dog er det ikke kun stilheden der skal tages med under ro. Jeg tænker meget på at tilgå alt med ro, ikke være anspændt, ikke stresse rundt, bare foretage alt der skal se i rolig tempo. Jeg er ikke nogen ørn til dette, trods det er kommet med fra fødslen. Derfor arbejder jeg på at lukke af for det der forstyrre, da det er det der får mig til at halse afsted.

Regelmæssighed – det er noget med faste spisetider, sengetider etc. Jeg kalder det også rutiner. Det betyder meget for mig at holde disse rutiner, jeg kan mærke når de skrider, så skrider min dag, min rytme, ja alt, og overspringshandlinger bliver en nødløsning, og det bryder jeg mig ikke om.

Derfor betyder disse ord med R meget for mig, selv den dag i dag.

10 Comments

  • Mette 24. februar 2016 at 18:56

    Ro, renlighed og rutiner er også ting jeg sætter højt:) Jeg har arbejdet med børn i og 15 år inden sclerosen stoppede det, og de tre ting er dagligdag med små børn:) Manden og jeg har også holdt fast i disse ting herhjemme. Selvfølgelig glipper det da engang imellem med roen eller rutinen men vi vender altid tilbage:o)

    Reply
    • Abildjyden 25. februar 2016 at 07:50

      Øv sclerosen skulle stoppe dit arbejde med børn, men godt du har fundet en anden måde at leve med den.
      Jeg mener ikke det kun er børnene der har disse behov, vi voksne kan også have gavn af at leve efter disse 3 begreber, selvfølgelig med sidespring, de er jo lige så vigtige som motion og sund kost.

      Reply
  • Catarina 25. februar 2016 at 19:12

    Ro – regelmæssighed og renlighed er også her en fast del af det at leve og være til. Jeg kan ikke leve uden den ene af de træ, så går der kuk i det hel og jeg mister mig selv på vejen. Jeg er desuden et ordensmennesker og alt som ikke hænger lige eller står på den vante plads, kan give rod i mit hovede – måske derfor jeg heller ikke kan med juleting så længe af gangen 🙂

    Reply
    • Abildjyden 27. februar 2016 at 08:40

      De 3 hører sammen, og skrider den en så kan jeg hurtigt tilgå din konklusion.
      Jeg har så måttet sande at kravet til begrebet ordensmenneske kan modificeres, det var sidste gang jeg var helt nede og vende, da konklusionen blev at min stress var kronisk, og jeg måtte lærer at prioritere. Der er step der skal taget endnu, men er godt på vej.

      Reply
  • Catarina 25. februar 2016 at 19:13

    PS. og jeg har også faste sengetider, på nær om fredagen, hvor jeg godt kan nyde at Søren hopper først til køjs, og jeg bare kan side i stilheden med havd jeg nu har lyst til.

    Reply
    • Abildjyden 27. februar 2016 at 08:42

      Det havde jeg på fornemmelsen, altså det med faste sengetider, så er det dejligt du kan nyde en fredag aften, det er jo som fredags slik 🙂

      Reply
  • Pigen fra landet 25. februar 2016 at 22:29

    Jeg går også ind for dem alle tre med lidt udsving. Mange af hverdagens rutiner er gode at have, da det letter hverdagen, men uforudsete opgaver der skal presses ind, har jeg det også fint med, bare det ikke fortsætter i det uendelige.

    Reply
    • Abildjyden 27. februar 2016 at 08:44

      Der kan komme udsving, især med det der fylder hos dig/jer i øjeblikket, det er jo svært at få det hele til at gå op i en højere enhed.
      Tænker tit på hvordan det går hos dig/jer.

      Reply
  • betty 6. marts 2016 at 18:53

    Det er også tre nøglebegreber hos mig. Ikke at jeg tænker så meget over det, men når du nævner det, så bliver det tydeligt, hvor vigtige de er. Især den med rutiner. Efter jeg blev pensioneret, synes jeg, det er vigtigt at holde fast i en sengetid, der ikke passerer kl 24. Mange glider videre over i de små timer. Det er også hyggeligt, når der er stille og alle sover. Men jeg vil gerne opleve morgener. 😉

    Reply
    • Abildjyden 9. marts 2016 at 09:10

      Jeg fornemmer mange fastholder rutinerne også efter de er gået på pension, især for at få noget ud af dagen, så den ikke bare smuldre.
      Mine rutiner/regelmæssighed har ændret sig, alt efter om det er små børn, teenage børn, eller nu hvor jeg bor alene. Jeg er jo alene om badeværelset nu 😉

      Reply

Jeg vil nyde din kommentar, tusind tak. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Din kommentar vil skabe liv og glæde.