Der er taget hul på flere godteposer, og en er blevet pakket næsten ned. De næste 3 uger rummer flere rejser, både billedligt- og IR.

I efteråret 2019 begyndte jeg i nyt job, og her har jeg været med på en spændende rejse, både for virksomheden og en personlig rejse. Desværre måtte min rejse stoppe, da mit job krævede en fuldtidsansat, og dette vil jeg aldrig kunne honorere har den seneste periode arbejdet 20 timer pr. uge, plus 1 times kørsel dagligt, det er for meget. Min egenomsorg er blevet sat i baggrunden, det går jo ikke, for det er præcis den, der gør jeg kan peake, både arbejdsmæssigt og privat. Inden direktøren kaldte mig ind til den svære samtale, havde han ringet rundt i netværket, og ja, der var fundet flere steder, 2 steder skulle jeg bare lige kontakte for nærmere, så var jeg mere eller mindre ansat. Denne gestus har jeg selvfølgelig taget i mod, har valgt det nye job, hvor jeg begynder 1. maj, det er en søndag, så det bliver mandag den 2. maj.

I går var så min sidste arbejdsdag, da jeg har lidt ferie mm. der skal afvikles. Har benyttet ugen på at lære fra mig så godt jeg kunne, overdrage hængepartier mm. Øv, det bryder jeg mig ikke om, især ikke at aflevere hængepartier, den indre perfekthedsguru, slår mig, samtidig med de ydre fortæller mig, jamen det er jo derfor, der skal en fuldtidsansat til denne stilling. Samtidig vil jeg helst krybbe langs fodpanelerne sådan en sidste dag. Dog havde jeg husket kage og boller, ved dog aldrig hvor mange vi er, derfor var der købt rigeligt. Og tænk sig, jeg fik den smukkeste afskedsgave, en vase Morsø River vase 21 cm, med den smukkeste buket, og et lige så skønt kort. Pyha, jeg rystede, gør det faktisk også nu, kan ikke finde ord. Tusind tak alle sammen. Husk vi ses til Herning Rocker.

Da jeg landede hjemme, begyndte 3 ugers ferie. Det er jo næsten som en sommerferie hen over en Påske. Så her til morgen er jeg begyndt at klistre dagene til med krydderier fra både to do opgavelisten, egenomsorgslisten, i en kombination med det der allerede er kommet i krukken.

  • Jeg har brug for at få udhvilet efter den seneste tid.
  • Jeg har nogle overspringshandlinger der skal tages hånd om.
  • Der skal skabes et overblik igen.
  • Yngste barnebarnet skal overnatte i flere dage. Vi skal bare råhygge 24/7.
  • Og så skal jeg lige en uge til Mallorca, det er sammen med Otto, Frida, yngstedatter og svigersønnen. Og bare rolig, der er indendørs aktiviteter, der hvor vi skal hen, hvis nu temp. Ikke er høje nok til udendørs badefaciliteterne.

Derudover skal jeg have kalenderen klistret til med egenomsorg, når ferien er slut, og hverdagen igen skydes i gang. Det bliver der plads til, når jeg er 5 timer og 40 minutter mindre på job pr. uge, jeg tæller kørslen med.

Det nye job er i tilsvarende branche. Altså byggebranchen, Det er ham selv der sidder med alt det administrative, der er blevet ansat en projektleder pr. 1. januar. De er dog meget ude på byggepladserne, og når de så begge kommer på kontoret, er det jo praktisk, alle de forberedende øvelser, til deres opgaver bare ligger snurrelige til at springe på. Altså klargøring over hele linjen af de administrative opgaver. Det bliver spændende, og jeg glæder mig så meget. Derudover kan jeg planlægge hjemmearbejdsdage, og kører dage rundt på byggepladserne, selvfølgelig bliver det koordineret i samarbejde med ham selv og projektlederen, kalender, opgaver mm skal jo gå op i en højere enhed.

I går blev et kapitel afsluttet, og om 3 uger tager jeg fat på et nyt. Lige nu vil jeg koncentrere mig om min ferie.

10 Comments

  • Ellen 10. april 2022 at 21:23

    Så vil jeg da bare ønske dig 1) pøjpøj med dit nye arbejde, 2) en god påske og 3) en god rejse til Mallorca. Der bliver meget at glæde sig over.

    Reply
    • Abildjyden
      Abildjyden 11. april 2022 at 07:31

      Og jeg er helt “høj” – skøn periode ❤️

      Reply
  • Lene 11. april 2022 at 18:47

    Pøj pøj med det nye job og rigtig god ferie. Det er godt at du har sat egenomsorg på programmet og kender dig selv så godt, at du husker det.

    Reply
    • Abildjyden
      Abildjyden 12. april 2022 at 09:23

      Tusind tak Lene.
      Når hverdagen er overbooket, er det desværre de små ting som egenomsorg, der for lov til at vige. Og desværre den største fejl. Derfor er den blevet sat i centrum. En klog person har lært mig, hvis jeg ikke kærer om mig selv, er det ikke muligt at give andre.
      God tirsdag og god Påske

      Reply
  • Celena 13. april 2022 at 16:05

    Held og lykke with your new job. It is brave (and smart) of you to be able to set your protection of yourself like that. I wish you a very restful and happy vactation time. xox

    Reply
    • Abildjyden
      Abildjyden 14. april 2022 at 13:28

      Mange tak kære Celena – Jeg nyder Påsken og glæder mig til alt det andet. 😊

      Reply
  • Catarina 27. april 2022 at 08:19

    Sikke alt det der er på programmet, eller det er jo ved at være den 1.æ maj, så efterhånden er din dejlige ferie ved at være til ende. Stort tillykke med det nye job og sikke en dejlig chef, der sådan lige tager kontakt til sit netværk. Det er jo et dejligt skulderklap, for den indsats du har leveret 😀

    Reply
    • Abildjyden
      Abildjyden 28. april 2022 at 07:44

      Ja, programmet er ved at nærme sig afslutningen. Sidder lige og venter på der bliver sat sommerdæk på bilen.

      Den dag jeg blev opsagt, og chefen så leverede det skulderklap, fik jeg en helt ukendt reaktion. Jeg er ikke god til ros, skulderklap mm. Og det vidste han, at det så samtidig var et spark, gjorde jeg bare blev paf, og konstaterede “har du solgt mig” 😉

      Nu er det snart maj og en ny epoke vil tage form.

      Reply
  • conny 27. april 2022 at 11:15

    Hvor er det skønt at høre om en god arbejdsplads, der virkelig følger en medarbejder til dørs, så du kunne komme videre. Held og lykke på den videre rejse.

    Reply
    • Abildjyden
      Abildjyden 28. april 2022 at 07:59

      Tusind tak. Ja jeg har aldrig oplevet dette. Jo fantastiske udtagelser, men “sælge” mig i netværket er en fantastisk handling.

      Reply

Leave a Reply to Celena Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.