image

 

Siden min far blev syg, døde, faldt jeg tilbage, tilbage ikke til den helt samme person, men en der ligner meget, den personlighed, der ikke er god ved sig selv, den der overser, den der lever i kaos, den der lever efter hovsa, nå ja, ups, og hvad gør jeg så. Det kunne jeg pludselig mærke da jeg gennemlevede den forrige nat, da jeg skrev mit indlæg – Det at miste.

Jeg var jo kun lige begyndt en lille optur, en forståelse af jeg levede et ondt liv, et liv der virkelig var ondt mod mig selv, jeg lyttede ikke til mine kærneværdier., min krop, min sjæl. Jeg har skrevet, at jeg efterlever det, det har jeg troet og bildt mig selv ind, har bare lige fanget mig selv i, det ikke passer, det bemærkede jeg natten mellem torsdag og fredag.

Jeg er vågnet op nu, jeg er blevet bevidst, og jeg fangede mig selv, jeg er virkelig filtret ind i et edderkoppespind, sorgen borer sig ind, jeg har ikke kunnet se, jeg har ladet den få magten, ladet den styre min dagligdag jeg troede virkelig det var det liv , lige inden indbruddet og min fars sygdom og død, jeg levede efter, nød godt af.

Jeg glæder mig til der kommer bud fra Netværkscafeen, jeg ved der går ikke lang tid. Jeg har selv taget fat på nogle forsømte opgaver, noget af det ligger tilbage til november 2007, det er længe siden. Jeg vil ikke tænke på det, jeg vil ikke gøre det hele ondt værre, jeg vil se i nuet, måske lige lidt fremad, ikke langt ud i fremtiden.

Jeg har det bare så super godt lige nu, jeg nyder virkelig jeg er vågnet, jeg kan ikke klare at vende disse mange måneder bare sådan, ikke kun lige ved at gøre hytten ren, ved at lave en kalender, hvor strukturen indgår, hvor der er afsat tid til alle mine kærneværdier, mine glæder og fryd for sjælen. Jeg kan ikke bare ændre det hele i dag, i morgen eller på en uge. Nu har jeg afsat de obligatoriske 3 uger, det er ikke sikkert det er nok, det er kun en begyndelse, det at bryde vaner kan tage meget længere tid, det er bare ikke nemt at se så langt ud i fremtiden, da jeg hellere vil leve i nuet, derfor tager jeg fat i de 3 uger, når de er gået, så tages der hul på nye 3 uger.

Sidste år søgte jeg en personlig mentor, mundtlig blev jeg lovet det, og jeg glemte at få det på skrift, desværre, derfor måtte jeg selv kæmpe, jeg kunne ikke få økonomisk støtte til noget overhovedet. Kun mine sygedagpenge, jeg ankede, da kommunen havde lavet en beregningsfejl, de kunne ikke godtage de selv havde lavet fejl, så jeg fik afslag på deres fejl. Og ja, jeg accepterede, da jeg ikke havde styrke til at ”brokke”, det skal der være energi og kræfter til, det havde jeg ikke. Det er kun stærke mennesker der kan få i pose og sæk, Danmark har ikke plads til svage mennesker.

Jeg vil selvfølgelig prøve igen, helt fra bunden, måske er der andre boller på suppen nu, måske er min situation anderledes nu. Først er det med eget initiativ, jeg har skrevet mig op til en sorggruppe. Derefter ser vi hvad der sker.

No Comments

Jeg vil nyde din kommentar, tusind tak. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Din kommentar vil skabe liv og glæde.