Planer var en ting, virkeligheden en anden, rationalisere jeg, tænker jeg, hvad skete der lige der. Måske forsvandt det i varmen, regnen, stormen, eller mellem alle haglene. Kan se selv den personlige dagbog har lidt af en periode der løb fra mig.
Tiden har været krydret med arbejde hvor der bl.a. har været status, masser af dejlige hyggestunder med guldet, hyggeligt selskab med en dejlig kvinde jeg kender fra barn og ungdomstiden, et besøg ved sønnike, eller rettere sagt en aftale om et møde i Aarhus, personlige ting som fodterapeut, frisør, årlige tjek ved øjenlægen, og ikke mindst de 2 stik influenza og booster. Så jeg også hygget med en god bog i hånden, og en del lydbøger i ørene.
Jeg har også været lidt mere lydhør for hvad det er der bliver talt om derude, eller det nogle taler om og andre undlader at lytte til. Jeg har altid haft den holdning at det er vigtigt at lytte til forskellige holdninger om et emne, det kunne jo være der faldt guld af, måske ikke enig i hele grundlaget. Derfor vil jeg sætte pris på, hvis bare lidt flere ville stoppe op, og lytte, læse helt færdig, rationalisere, før en holdning kommer til andres skue. Gerne tage de store “briller” på, se det hele vejen rundt. Punktløsninger er som oftest en hovsa løsning. Se på et krat af buske, behandler du en enkelt gren, hvad så med de andre? Det er fra roden alt skal analyseres, og her tankerne skal udspindes.
Hvordan kan vi løse en opgave på manglende arbejdskraft, det er ikke kun indenfor de bløde fag, der mangler, Jobcentrene mangler ledige til de opslåede stillinger i det private, de indrømmer det de kan tilbyde, ikke kan håndterede de behov de private efterlyser, så her skal der jo graves dybere, ikke bare en skattelettelse som gulerod og ja, pisken med du skal arbejde 37+ og sige ja til alt, helt glemme alt det vi som arbejdere har tilkæmpet os, plus det gode arbejdsmiljø, med hjælpemidler mm. Ups. Det er bare en ommer. Nå ja, der er så lige 4 omsorgs fag der får kr. 350 ekstra om mdr. brutto. Over 7 år. Det er guleroden. Pisken er så, jamen du skal så bare lige arbejde 37 timer, 24/7. Åh, ja, endnu en lille kommentar, det er BUBL pædagogerne der tænkes på, ikke Socialpædagogerne, der arbejder døgn, det er jo 2 forskellige faggrupper.
For at finde den manglende arbejdskraft, bliver det foreslået at skære i det administrative, undskyld mig. Ved de hvad det er vi, det administrative folk laver. Måske kan der spares på en konsulent der skal motivere mig til ikke at sidde på den flade i 7,4 time på arbejdet, få mig til at tage cyklen til og fra job, hvis muligheden foreligger, få et godt arbejdsmiljø blandt kollegaer, nedbringe sygefraværet blandt de ansatte, begrænse eller helt fjerne den stress der gør syg. Eller fjerne den administrative der varetager opgaver sygeplejerskerne, lægernes mm. skal håndtere, og ja, de har jo i forvejen for meget at lave. Kan denne konsulent så lige grave kabler ned, blive ingeniør, sanitør, sygeplejerske, pædagog mm. Det at sadle om, tager tid, koster penge, mange penge, og kan den enkelte udføre et af de fag, hvor der mangler personale. Mangler der så lige præcis det, omskolingen har givet, når den enkelte er færdig, det har vi jo set før.
Derfor er min holdning. Inden vi, du og jeg, råber op om hvordan en “ildebrand slukkes”, så overvej lige, er det muligt det jeg foreslår, og hvor dybt stikker arnen.
Ved der har været mange gentagelser her, og det er langt fra det eneste emne der har fyldt den seneste tid. Og det fylder, bekymre. Det er både velfærden, miljøet, og det der sker med menneskeheden der skræmmer, jeg har jo verdens bedste guldklumper, der har en fremtid, der strækker sig måske ind over år 2100, hvad er det vi efterlader af synder. Heldigvis kan jeg vende blikket til nuet.
No Comments