Det er endda den 1. juli, en meget ny brugt mdr. Jeg krydrer den med både arbejde og ferie, sådan næsten ligeligt fordelt. Uge 27 og 28 er arbejdsuger, 29 – 30 er ferieuger, min ferie bruger den 1. uge af august, så uge 31 er også en ferieuge.

Hvad er der sket siden sidst. Pyha, listen er lang, dejlig, hyggelig, spændende. Jeg kunne fortsætte med superlativer, for den forgangne uge. Heldigvis for det, da perioden også har været fyldt med ændringer, nye tiltag mm. Der var en klog kollega der engang sagde til mig, husk for 1. negativ handling skal der 10 positive handlinger til.

Der sker jo ændringer for alle, både det vi selv kan håndtere, det der påvirker os vi ikke selv har indflydelse på og ja alt det andet. Sådan er det også i mit liv med kroniske smerter, kronisk udbrændthed, diabetes mm. Pludselig er det medicin, der var godt engang, ikke godt mere, eller ikke har den virkning der er behov for. Og når de kroniske smerter tager overhånd, påvirker det jo den kroniske udbrændthed, blandt andet med manglende energi/overskud/koncentration, og ja, min diabetes, for der skal være overskud til at lave mad. Sådan en periode har jeg været inde i. Den er taget til hen over en periode, og her først i juni mdr. var nok, nok. Jeg er nu i en indkøring med ny medicin, det er en til vending, i dag er der taget endnu et skridt. Vi ramte heldigvis noget ved første hug, det kræver en indkøring i første gear, altså små skridt, hvilket jeg ved er bedst for mig, derfor kan jeg fint gå hånd i hånd med dette.

Vidunderlige skønne dage, hvor solen har fundet ned til os, varmen har givet lysten til bare ben, så dejligt. Lige her i skrivende stund, kl. 7.15, er himlen blevet meget sort, så nu vender det, hvilket jeg kan mærke, tror vinduet snart skal lukkes. Ved godt der er flere der ryster på hovedet ad mig. Jeg er til den dejlige varme vi havde i går torsdag den 30. juni, jeg elsker det, min trivsel er i højsæde, på sådan en dag.

Jeg er for øvrigt så privilegeret, det er muligt for mig at arbejde hjemmefra, bossen er på ferie, og projektlederen er mest på byggepladserne, hvornår han kommer forbi kontoret, bliver afgjort 2 minutter før han lander. Bossen skal til L.A. Tjekker mails en times tid fra morgenstunden, det er jo sent eftermiddag her, og projektlederen kommunikere jeg med via mail eller telefon.

Jeg begyndte dagen med en dejlig gåtur, da var solen på vej op, og nu er det jo gråt i gråt, og det er begyndt at regne. Derfor nyder jeg nu, at jeg var ude at gå trods tidspunktet kl. 4.45 – 5.15

Regnen er kommet til Holstebro fredag den 1. Juli

God juli mdr. God Tour de France. God ferie. God arbejdslyst. God weekend.

2 Comments

  • Catarina 1. juli 2022 at 20:29

    Hvor er det dejligt med sådan en morgengåtur og specielt når vejret der dejligt lunt. Til gengæld er det da noget træls at din medicin lige pludselig ikke var helt god for dig, men dejligt at den nye åbenbart er den der passer dig 😊
    Det bliver dejligt med ferie også selvom du er så heldig at arbejde hjemmefra, så er det med udsigt til en dejlig sommerferie nu alligevel dejlig 😀 Du ønskes en dejlig weekend Karin 🙂

    Reply
    • Abildjyden
      Abildjyden 2. juli 2022 at 12:05

      Det er dejligt når jeg ved den halve time er i hus, når den så kan være så smuk som fredag morgen 🤗
      Jeg lod tiden gå, mere eller mindre halvandet år. Al den medicin der findes mod kroniske smerter har en del bivirkninger, der modarbejder andre diagnoser, ja for alle. Lægen ville gerne jeg stoppede med at arbejde, men her sagde jeg nej, de 16 timer jeg har, er ikke en hindring. Det giver energi, glæde mm. Derfor prøver vi en anden vej, det er med små skridt.
      Det at arbejde hjemmefra er jo afslappende på en anden måde, så jeg går afslappet på ferie.
      Tak og i lige måde

      Reply

En kommentar her betyder meget for mig - tak

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.