0

I 2014 indførte jeg en ny tradition. Tredje søndag i advent kl. 10 stod/står jeg med brunch til hele familien, alle børn, svigerbørn og børnebørn. Vi spiller pakkeleg og herefter bestemmer vi/de så hvad der skal ske, og inden de vender næsen hjemad har jeg glögg og æbleskiver.

Uanset hvad jeg ellers har af tanker og aftaler gennem året, vil denne dag ligge fast. Jeg vil forsøge at skabe flere, det er så hyggeligt. Har dog ikke lige noget på beding. Yngste og jeg har jo fødselsdag med 4 dages mellemrum, vi kan jo blive fejret sammen, hvilket vi ofte har gjort, men nu må vi se.

Jeg fik nogle dejlige billeder af de 2 fætre og kusinen sidst vi var sammen

Glæder mig meget til 2015, 9 timer ca. er blevet brugt, og de har været fantastiske, jo jeg sov da noget af tiden, men kunne bare ikke sove til det blev lyst, så nu hygger jeg lidt inden jeg vil få julen pakket ned, den skal gemmes væk til den igen findes frem fredag den 27. nov 2015, måske et par dage før, så det hele ikke bliver på en gang. Husk lige at minde mig på at juletræspyntet også skal frem, om det bliver et stort eller et lille træ, det beslutter vi engang i august/sept. mdr.

Ønsker alle et knaldhamrende godt nytår 2015. Jeg glæder mig så meget, og når nu jeg begynder med armene over hovedet, så kan året da kun blive spændende.

8 Comments

  • Catarina 1. januar 2015 at 15:51

    Det er en dejlig tradition du der har fået skabt og én jeg er sikker på at I vil hygge jer med i mange mange år. 😀 Det er nogle gange de nye traditioner der bliver de gamle og dem der ikke skal glemmes og jeg tror at den der, bliver sådan én. .-)
    Sikke nogle vidunderlige billeder du har fået taget Karin – rigtig små skatte som fortjener at blive rammet ind og stå fremme. 🙂

    Reply
    • abildjyden 3. januar 2015 at 12:40

      Ja, det er dejligt, og jeg kan mærke 2015 bliver året hvor endnu en tradition vil blive skabt, der er noget der ulmer, er ikke helt klar endnu, men det skal ligge et på en tid, hvor fødselsdage ikke myldre frem. Det vil igen være noget der gentaget hvert år.

      Jeg er ved at samle billeder der skal fremkaldes, og du kan tro de er med 🙂 Har tænkt mig at få købt en af de store sjove billedrammer, helst samme mål på billederne, men samlet som en collage. Bilka har en, dog ikke tjekket den IRL, glemt hvergang jeg har været der. (den ligger jo næsten i baghaven 🙂 )

      Reply
  • Ellen 3. januar 2015 at 14:14

    Karin – det er rigtig godt og vel også til glæde for hele familien at skabe nogle traditioner, som er fastliggende. Du har skabt en virkelig god tradition der 3. søndag i advent og jeg er da tilbøjelig til at “låne” din ide. Den søndag er de her næsten alligevel alle sammen for at bytte julegaver.
    Vi har i min familie startet en familiefest op – altid første weekend i august. Det starter lørdag til frokost og slutter søndag efter morgenmaden. I år var vi i Vannelsbæk og til sommer skal vi stå for det, men har bestemt at det bliver holdt ved søn og svigerdatter i Silkeborg. Det er syttende gang at vi holder det.
    Det er nogle gode billeder du har lagt ind af dine 3 små guldklumper. De er søde, og det synes enhver bedstemor nok om sine børnebørn.

    Reply
    • abildjyden 3. januar 2015 at 14:59

      Tusind tak kære Ellen, Ja, der er et eller andet med det at det at dem der står en nærmest der er smukkest/kønnest. Dine er også vidunderlige kære Ellen.
      Skøn tradition i har der, og en fantastisk ide at lade den gå videre til de unge mennesker, for skal den bevares, er det jo dem der skal tage over 🙂
      Jeg vil putte et par stykker ind, gennem året, så det ikke kun er den ene gang fætre og kusine ses. Næste gang bliver det til barnedåb, og det er jo yngste der står for det. Du vil komme til at hører om det her, både om barnedåb og de nye tiltag.
      Du “låner” bare, det er jo derfor jeg skriver om det, jeg fanger selv noget hos andre 🙂
      God lørdag, og weekend.

      Reply
  • Madame 3. januar 2015 at 19:30

    Sikke nogle skønne billeder! Og det er en rigtig god idé at samle familien før jul og hygge, som du gør og har gjort til en tradition.
    Godt nytår også til dig, Karin.

    Reply
    • abildjyden 3. januar 2015 at 23:45

      Tusind tak. Dejlig med traditioner, nogle skal først skabes, og det blev denne i 2014, og andre vil følge efter 🙂

      Reply
  • Peach and Melba 4. januar 2015 at 20:17

    Dejlig tradition. Sådan en har vi også, dog juleaften. Vi samler os alle, så vi kan sige god jul inden vi spredes for alle vinde. I år vandt jeg arrangementet, og det var super hyggeligt.

    Reply
    • abildjyden 4. januar 2015 at 23:29

      Hej med dig. Traditioner er vidunderlige. En skøn en i har, så er det med at bo rimelig tæt på. Har set dine skønne billeder fra dagen og aftenen 🙂

      Reply

Jeg vil nyde din kommentar, tusind tak. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Din kommentar vil skabe liv og glæde.