Overskriften siger lidt mere end virkeligheden, for mig er det nyt og spændende.
Jeg fik job i december, hvilket jeg med stor glæde skrev om her. At jeg allerede efter få dage følte jeg var fejlplaceret, åbnede jeg mig ikke med, valgte en gammel kending, “tag dig sammen” holdning. Heldigvis besluttede vi slut januar at vi gik hver til sit, eller jeg lod dem gøre det. Da denne beslutning var taget, slappede jeg pludselig af, og så kom smerterne bare med 1000 km i timen. Jeg endte med at jeg kun kunne stå op, gå og ligge ned, kunne bare ikke sidde på en stol i mere end max 10 sekunder. Selv min mad måtte jeg stå op og indtage, hvilket gav stress mave. 3 uger gik der før jeg kunne sidde ned, og dog, i min bil, med varme i sædet, det var vildt luksus, dog ville jeg ikke sidde der og spise, nej, jeg kom så lidt mere på udflugt. Heldigvis kunne jeg søge job, stående og liggende. Så i morgen ændre hverdagen sig igen, altså nye tider. Jeg tror på det, og glæder mig til en hverdag med rutiner, rutiner der matcher mig. Jeg får fri til middag hver dag, fremfor en arbejdstid der hed kl. 10.00 til kl. 14.30. Det at få fri til middag, møde fra morgenstunden mm. giver en dag, hvor jeg får meget mere ud af dagslyset, dagen mm. Jeg er morgenmenneske.
Hvad de nye tider ellers byder på? Mine tanker er at jeg igen får et flow med diverse rutiner, og der kommer langt mere bevægelse ind, det ved jeg allerede, det glæder jeg mig til. Jeg har opstillet nogle mål, de er placeret med god plads, og øges stille og roligt med små skridt, så jeg finder tilbage til tiden før august 2022, dog er er jo i fremtiden 2023, hvilket jeg ser frem til.
Der har været mange dejlige stunder siden sidst. Jeg har fulgt Frida i SFO/skole på cykel, dog ikke de dage med sne. Frida har fået ny cykel, da den “gamle” blev for lille. Hun elsker det, og jeg hygger mig med det. Tiden er varierende, da yngstepigen arbejder på døgn, dog vil Frida gerne i morgen SFO inden skoletid. Jeg har været chauffør for yngstepigen, da de kun har 1 bil, så i weekenderne er det dejligt når jeg lige vil være “Taxi”. Har besøgt sønnike 2 gange. Han bor i Ry, dog var vi i Aarhus begge gange. Har kørt Ringkøbing Fjord rundt. Travet ture i både Hvide Sande, Søndervig og Vestre Plantage. Børnebørnene har sovet her flere gange sammen, ikke hver for sig, hvilket de begge gerne vil, så det er med i mine mål, som nævnt ovenfor. Været forbi mine forældre på kirkegården, og ja, jeg er blevet et år ældre, ups. Ikke at forglemme flere jobsamtaler, hvoraf det job jeg møder indtil i morgen.
Blogskrivning/læsning er med på listen over mål, da jeg føler mig “hjemme” her, forstår mig ikke på de lange skriv på IG og/eller FB. Det at bruge tid på en tråd på omtalte steder, eller Twitter, har jeg erfaret trætter alt for meget. Her på stedet er langt mere flow, er jeg blevet en gammel sur kvinde eller er det bare mig der har brug for ro på. Jeg har valgt, jeg går efter “Ro På”. Det ses tydeligt hvis nu jeg offentliggjorde min liste med mål for hverdagen. Jeg har erfaret det at sidde ved den bærbare er langt bedre for mine skavanker, end sidde med mobil eller IPad.
I dag har jeg igen fulgt Frida i SFO/skole på cykel, hygget med lidt oprydning, bagt banankage og franskbrød, gået en tur, lyttet til lydbog, hm. de seneste 5 uger er det blevet til 12 i alt. Været til frisør med Otto, han trængte. Jeg leverede lige banankagen til den kære familie, det var den traditionelle, den er for sød for mig, må godt, kan bare ikke. Har lige fået smurt et stykke brød og ordnet lidt grønsager til formiddagspausen, i morgen. Det var derfor jeg lige bagte lidt brød. Og nu finder jeg meget snart til køjs.
Uh, så håber jeg virkelig, at det går bedre med det nye job denne gang – pøj-pøj med det!
Første dag var med flag og morgenbrød. Altså en dejlig velkomst.
Og oplæring er sat i struktur, step by step, så fantastisk.
Har en god mavefornemmelse efter 1. dag
Pøj pøj med dit nye job. Og du når utroligt meget på dine dage.
Mange tak skal du have. Mavefornemmelse er god efter første dag.
Der er dage med det tempo, og andre hvor der bare er en fysisk bog, lidt frisk luft altså bare mig i centrum.
Sikke en omgang, du har været igennem. Jeg håber på det bedste med det nye job!
Tak Conny. De 2 første dage føles helt anderledes. Langt mere ro i maven.
Air, tillykke og jeg krydser fingre for at du har fundet et job, som gør dig godt, det lyder i hvertfald dejligt 😀
Jeg glæder mig allerede til på mandag 👍
Tusind tak.