Reaktion på en blog jeg læser

Jeg læser lidt om Ungdomshuset, de kampe der har været omkring Ungdomshuset på Jagtvej 69, at det blev lukket. Jeg læser om hvor er forældrene henne her? Jeg læser en sætning der hedder gør som vi siger. Det var i en blog af ældre dato. Indsætter linket sidst i indlægget.

Jeg har en søn på 22 meget snart 23, han har smagt på mange sider af ungdomskulturen, bryder sig ikke altid om at være som mængden, var han fra dengang jeg var ung, ville han være fulgt Punker kulturen. Han er super intelligent, men skolen, undervisningen, og eksamen, det har aldrig været noget for ham. I den daglige præstation er drengen det evige 12 tal, super dygtig, skal han til eksamen, det kan han ikke, munden kan ikke åbne sig, han kan kun fremstønne et øh, og vil nok nærmest gå ud med -3. Min søn er meget velformuleret, super god i en dialog, alle tiders at have med i gruppearbejde, hvis gruppen vel at mærke deltager. Har altid kun modtaget god konstruktiv kritik til forældresamtalerne, dog med det lille men, hvordan kan vi hjælpe ham med at blive et eksamensmenneske, samt acceptere, der er forskellige former for undervisning.

Skal jeg lytte til det der siges fra regeringen, så er det jo min skyld, at drengen ikke kan gå til eksamen, ikke kan være med til alle disse test, der kræves efterhånden. Min søn kom grædende hjem, vi forsøgte med medicin, vi forsøgte med psykolog, alt kostede penge, bare for at hjælpe denne meget kloge dreng til at få en uddannelse. Det  var eksamensræset der var årsagen til han valgte en anden retning. I dag har han en leder stilling, er meget vellidt i jobbet, og her er det ikke en eksamen der tæller, her er det viljen.

Husk lige alle mennesker er ikke ens, der er mennesker der tænker  mere med højre hjernehalvdel end venstre hjernehalvdel. Der er mennesker der skriver med venstre hånd, vi har ikke alle sammen blå øjne. Derfor husk, vi kan ikke alle gå rundt i habit, slips og med dokumentmappe, vi er ikke alle enige i at det er forkasteligt at male graffiti på husmurene, ryge en fed, drikke os stive, lytte til undergrundsmusik, læse Maos den lille røde.

Det at give forældrene skylden for hvordan de unge mennesker handler når de er 17, glem det, det er helt sikkert et oprør mod forældrene, det har altid eksisteret, og vil altid eksistere. Samtidig vil de unge mennesker afprøve grænser, lære dem selv at kende, finde deres begrænsninger. Jeg hører så tit, jamen sådan var det jo ikke dengang jeg var ung, undskyld mig, smid den sætning langt væk, jeg har skrevet dagbog hele mit liv, har gemt mange minder, og hvad ser jeg dukke frem, præcis de samme mønstre, og det er ikke kun mine børn der gør det, det er også deres venner. Det at det virker så overvældende, er for mig helt sikkert udviklingen. I dag er medierne der lagt før end tidligere, der er jo tv i alle hjem, Internettet er også meget udbredt, mobilen, og ja, bilerne, der er mange flere, de kan kører meget stærkere. Alt går meget stærkere end dengang jeg var barn, og ung, ellers er der ingen forskel. Vi besatte også huse, demonstrerede, røg en lille fed, drak os stive, lyttede til undergrundsmusik og havde fedtet hår. Gik uden BH.

Derfor Kære regering, Undervisningsminister eller hvem jeg nu har i tankerne. Vær glad for det der sker, det er en udvikling, det er en proces. Drop alle disse test, eksamener, brug meget mere gruppearbejde. Jeg vil påstå der kommer langt flere bedre, sundere ledere ud af det. For det der er vigtigst i øjeblikket det er at få stoppet denne forbrugsfest, få forbedret den offentlige sektor, især indenfor velfærd. Der er alt for mange syge mennesker, og de lider virkelig, og mange bliver meget mere syge grundet det pres der ligges på dem.

Som lovet

Dette indlæg er af ældre dato, det gav bare en masse tanker samt forståelse……

http://pernillerosenkrantz-theil.blogspot.com/2008/02/verdens-vageste-venstremand.html

No Comments

Skriv et svar