Regnfuld mandags tanker

Som det allerede er bekendt for mange har jeg med at filosofere over det mærkeligste ting, og dog, så finder jeg tit læserbreve, forsidestof eller en klumme her eller der, der beskæftiger sig med samme emner.

Hvorfor er mange mennesker så forfærdelige negative, hvorfor brokke sig, konstant over et eller andet, jeg pudser ikke nogen glorie, men dybest set er jeg chokeret over mine egne handlinger og reaktioner, faktisk ked af jeg handler som jeg gør.

 

Utilfredsheden kommer den ikke af misundelse??

 

Utilfredsheden gør umådelig træt

 

Utilfredsheden gør humøret trist

 

Jeg er klar over der skal gøres noget ved min måde at ”brokke” mig på, selvfølgelig er jeg ikke oppe at toppe, men åbner du radioen, TV, aviser, nettet, så er her alt for mange indlæg hvor utilfredsheden skinner igennem, alt for få solstrålehistorier, glædes udbrud, ja, historier der bekræfter personen bag, i at have taget fat i den positive Jantelov.

 

I den senere tid har der været en meget kraftig udvikling omkring personhetz, almindelige mennesker der tør stå frem i rampelyset, tør gøre en forskel, selvom jeg er uenig med nogle, bliver truet på livet. Hvad er det der sker med disse mennesker der må gribe til så forfærdelige tanker, hvilken afmagt står de overfor når der må gribes til så hårde måder at ytre sig på, hvad er det som gør at nogle mennesker når så langt ud, hvad er det der gør at vi når ud, hvor den eneste løsningsmodel er afmagt. Jeg kan ikke selv sige mig fri af denne ubehagelige oplevelse, jeg har virkelig fortrudt når jeg selv har ramt grænsen, det er ikke altid jeg er klar over det før handlingen er sket, og det er som oftest når jeg mangler ord, eller når jeg bliver ramt på det der gør ondt i mig selv, det jeg ikke har fået taget stilling til, ikke har fået løst. Som oftest er min afmagt omkring ting jeg selv har svært ved at få ud, talt igennem, oplevelser der ligger i det ubevidste. Jeg kan i dag sige undskyld, eller sige fra at her skal jeg ikke i dialog, da jeg ikke har taget stilling, ikke har klarlagt mine tanker, ikke har overblik for det emne der bliver taget fat på. Det glæder mig, men omgivelserne virker undrende. Det glæder mig at jeg er nået et skridt i den rigtige retning, men der er lang vej, håber andre får øjnene op, det er jo ikke kun sig selv der har ar på sjælen, men det giver også andre ar på sjælen at handle som det i øjeblikket gøres fra mange sider.

 

Husk tal altid på en måde du selv gerne vil tales til.

 

Er du utilfreds med noget, så argumentere for dine synspunkter, undlad at nedgøre andres synspunkter, for de kan også være okay. Tænk på hvis alle tænkte ens, klædte sig ens, kørte i samme type bil, samme farve, samme årgang, alle gik på samme skole, alle ville have samme job, hører det samme musik. Er det sådan det skal være????

 

Ønsker alle en super god mandag.

 

 

No Comments

Skriv et svar