Rettigheder

I dag bekendtgjorde Folketingets Præsidium at der godt må bæres tørklæde på talerstolen.

Dette tørklæde kan bringe sindene i kog. Jeg er jo lidt rødstrømpe, dog kan jeg ikke hidse mig op over, hvis en kvinde vælger at tie, eller udtrykke sig på en anden måde end mig, så derfor er det nok mere, ønsket om respekt for det enkelte individ, og dennes holdninger jeg priser højest. Jeg vil føle mig meget krænket, hvis en eller anden kom og sagde til mig, jeg ikke må gå sådan eller sådan klædt, hvis det er der vi skal være, føler jeg mig virkelig henvist til et sted, hvor jeg bare skal tie og sammentygge.

Vi har nogle rammer der skal overholdes, selvfølgelig har vi det, går jeg i biografen slukker jeg min mobil, og har jeg hat på tager jeg den af, så den der sidder bag mig, ikke føler sig generet af hatten. Går jeg på restaurant, spisested, slukker jeg eller sætter mobilen på lydløs, dette igen for at vise hensyn til de øvrige gæster. Er jeg til en privat middag, gør jeg selvfølgelig det samme.

Hvorfor kommer jeg pludselig til at skrive om mobiltelefon?

Præcis fordi jeg hørte endnu engang DF, Søren Krarup sige, han sammenligner tørklædet med et hagekors.

Jeg mener at hagekors og tørklæde sammenligningen er præcis så langt fra hinanden, som hvis jeg sammenligner tørklæde og mobiltelefon.

Hagekors giver mig tanker om krig, nedslagtning, en psykopat der bare ville være enehersker. Overhovedet ikke kunne se at vi alle er lige, vi alle har rettigheder.

Tørklædet giver mig tanker om, håret må da trænge til lidt luft, hvor må du da svede, de ville klæde dig ikke at bære dette.

Mobilen giver mig tanker om stress, aldrig afslapning, altid på farten.

Det viser jo at for mig kan intet sammenlignes, der kan ikke drages paralleller overfor mig. Derfor er jeg bare så glad for at Folketingets Præsidium ikke gav efter for det pres DF ligger på den danske befolkning.

På et eller andet tidspunkt for jeg brug for at give min mening tilkende omkring det, der skræmmer mig ved DF politik.

No Comments

Skriv et svar