Ro giver styrke

Det var nogle ord jeg pludselig fangede, og tog til mig. Jeg bruger meget tid på at læse, styrke mig ved at ajourfører indtryk, oplevelser i mit liv. Blaffer ikke rundt her og der.

 

Jeg har fundet fred i at læse, lytte til den musik der krydrer mine øregange. Jeg er i en proces, hvor et nyt kapitel af mit liv er i gang med at udvikle sig. I september fik jeg trukket tæppet væk under mig, hele min forestilling om mit liv, mine værdier, mine glæder forsvandt. Ikke at jeg gik i sort, det skete ikke, jeg kunne fint se lyset. Jeg var bare pludselig klar over, hvis jeg fortsætter med at gøre som jeg altid har gjort, så ville det lys forsvinde, derfor har jeg sadlet om, jeg er midt i processen, eller nej, jeg er kun lige begyndt. Denne proces kan ikke bare løses, bare med beslutningen, der skal handling til dette. Når det ikke kun er 1 ting der skal ændres, så er et par dage langtfra nok. Det er en lang proces jeg nu har besluttet at tage fat på.

 

Intet ligger på rygrad endnu, derfor er det kun få ting der er gang i nu. Når disse ligger på rygraden, tager jeg næste skridt.

 

Jeg fik lige en håndsrækning i går morges. Telefonen ringede, min projektrådgiver (fin titel), var i røret. De var villig til at forlænge min arbejdsprøvning med 13 uger, samme sted som før, okay, jeg var godt klar over kommunen ville, men manglede accepten fra rektor. Samtidig fik jeg besked om, der nu vil blive arbejdet for et fleksjob. Da jeg mødte op hos kontanthjælps afdelingen, så kunne jeg pludselig betragtes som egnet til fleksjob,genoptagelse af gammel aftale. Men ugen før, altså i sygedagpenge regi, da kunne fleksjob ikke komme i betragtning, jeg skulle tilbage til ordinær job, 37 timer, fuld fight. En udtalelse fra en speciallæge, ligger til grund for deres beslutning, både hos kontanthjælps afdelingen og i sygedagpenge regi.

 

De kommende 3 mdr. bliver travle, lange, sjove og svære. Jeg skal have afpudses mine evner arbejdsmæssig, hvor mange timer, jeg kan yde effektivt, jeg skal konstant være ærlig overfor mig selv, jeg skal ikke gøre det for andre. Det er min krop der siger fra, når jeg byder den for meget, glemmer at passe på den. Derfor er der kun mig til at trække i nødbremsen. Det har jeg altid troet ikke var okay, jeg er jo bare en hypokonder. Det er nu blevet bekræftet, med en super god udtalelse fra fysioterapeuten.

 

Jeg har fundet en ny beskrivelse af min helbredstilstand. Jeg glæder mig til OL i London 2012, da deltager jeg, ser staks omgivelsernes mærkelige ansigts udtryk. Ja, jeg skal være trampolin. Det er sådan jeg har det døgnet rundt, Det er sådan jeg føler jeg har det, fra yderste storetå, til yderste hårstrå. Jeg kan ikke slappe af. For at lindre alle disse spændinger, tager jeg en del medicin, dereud over skriver fysioterapeuten at, jeg til stadighed har brug for fysisk træning, der kan holde muskelsmerterne nede, afspænding i form af massage, udspænding og akupunktur.

 

Nu vil jeg ud at trave en lang tur, før den forventede storm rammer DK.

No Comments

  • Pia Charlotte 25. oktober 2008 at 13:46

    Hej Karin,

    Blev rigtig glad for at se et nyt indlæg på din blog.

    Jeg har forstået, at det er e lang proces du er inde i, jeg tror vi alle er i en proces på et tidspunkt i livet, af forskellig karakter, men hvor vi står overfor nogle valg/fravalg.

    Jeg håber og ønsker for dig, du er på vej til noget din krop vil være med til.

    Solen står lavere end den gør om sommeren her, det vil sige fra omkring 14 – 15.30 er det svært at arbejde pga sollyset der står lige ind i skærmen – ok jeg kan lukke skodderne ned, men hvorfor lukke for livet, det er solen der gir os livet.

    God weekend og tak for dit indlæg

    Pia-Charlotte

    Reply
  • Gitte 26. oktober 2008 at 12:43

    Hej Karin.
    Dejligt at “se” dig herinde igen. Har været helt bekymret for dig.
    Det lyder som om du er igang med en rigtig god proces. Jeg ønsker dig held og lykke med det – og følger dig gerne her på sidelinien. 😉

    Reply
  • Gitte 26. oktober 2008 at 12:56

    Du er blevet tagget og opfordres til på din blog at berette om seks af dine særheder.
    Her er reglerne:
    Link til din tagger.
    Nævn reglerne i din blog.
    Fortæl om seks af dine særheder.
    Tag seks andre bloggere.
    Læg besked hos bloggerne om, at de er blevet tagget.

    Du kan se et par eksempler hos Zette http://www.zettes.blogspot.com/ og hos Donald http://dax2.wordpress.com/

    Reply
  • abildjyden 26. oktober 2008 at 12:58

    Hej Pia-Charlotte

    Det er dejligt at komme tilbage, jeg har savnet det hverdag. Har bare ikke haft energien, og har ikke kunnet formulere mig.
    Kan godt forstå du lader solen komme ind, så kan du bare tilrettelægge dagen efter dette.

    Hej Gitte

    Jeg har mere overskud nu, og kan derfor bedre formulere mig. – Forøvrigt vi er mange der lige hilser på FaceBook.

    Reply

Jeg vil nyde din kommentar, tusind tak. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Din kommentar vil skabe liv og glæde.