Det er den sidste weekend i min ”ferie”. Mandag begynder jeg på job, arbejdsprøvningen igen.

Jeg har ikke kunne holde rigtig ferie, der har været så mange ubesvarede spørgsmål, jeg har arbejde i 7 uger her efter ferien, og hvad så. Mange, min læge, jobkonsulenten, arbejdsgiveren, jeg selv, fagforeningen, vi har alle en holdning til jeg har brug for fred, har brug for at blive hvor jeg er nu, og det i et flexjob. Jeg har brug for stabilitet, jeg har brug for, jeg ikke skal have det svært når det gør ondt, jeg ikke skal presse mig selv, og gøre mere end smerterne kan klare.

Min læge siger jeg er en please pige, et godt gammelt udtryk er flinkeskole pigen. Når der så er smerter, der ligger bunker på skrivebordet, og kollegaen har en udfordring, så siger jeg ikke nej, jeg kender ikke ordet nej, hverken overfor alle andre, og overfor mig selv. Det er min personlighed, den er der både privat og i arbejdslivet. Jeg har talt med flere, vi er blevet enige om, jeg gemmer mig selv, finder rundsave frem, og gør som de offentlige personer beder mig om at gøre. Pludselig ligger jeg bare der, kan intet med armene, og sjælen er fuldstændig misbrugt. Derfor er disse rundsave ikke sunde for mig, jeg tager dem bare på når jeg hører sætningen – TAG DIG DOG SAMMEN – Hvor gør den bare ondt, det at stemple personer, bruge disse ord. Ja, de kan ødelægge meget mere end de egentlig var ment.

Jeg glæder mig til at komme i gang igen, jeg er meget spændt på hvordan det bliver, jeg har jo en tanke, men har jo ikke prøvet det før, det jeg skal gøre. Jeg er meget spændt. Jeg glæder mig til at fortælle om det. Jeg går optimistisk ind til opgaven, jeg ved jobbet er et flexjob, ikke et alment job. Jeg vil arbejde for det bliver mig der får dette job, og det bliver min måde at komme videre med min proces til ro i sjælen.

No Comments

  • Catarina 10. august 2008 at 19:31

    Puha sikke mange tanker og mange meninger. Som jeg læser det så har du brug for at alle omkring dig ved hvordan du har det og der bliver taget hensyn til dig. Jeg kender det så udemærket, det der med at være flinke pigen, men her er det dit helbred og det kommer altså i første række.

    En anden vigtig tin er at du selv bliver nød til at sige fra og ikke tage over og så gøre mere en du kan klare, i det lange løb hjælper det aligevel ikke nogen og slet ikke dig.

    Jeg håber der falder ro på og du kan slappe af. 😉

    Reply
  • abildjyden 11. august 2008 at 16:34

    Tak for de varme ord Catarina.

    Jeg vil passe på mig selv nu. 😉

    Reply

Jeg vil nyde din kommentar, tusind tak. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Din kommentar vil skabe liv og glæde.